Del : SMS
Berlingske Business

Boligmarkedet fortsætter opturen - og kassemestrene er bekymrede

Boligejerne er blandt vinderne i finanslov boliglån
Husejere kan ifølge regeringens prognose se frem til prisstigninger, men stigningerne er ujævnt fordelt over landet. Foto:

Boligejerne kan se frem til solide stigninger deres værdier over de kommende år. Men både regeringens og Nationalbankens kassemester er bekymret for, at det løber løbsk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Panderynker på de store kontorer, og brede smil i mange små hjem. Det er resultatet af de prognoser for priserne på huse, der torsdag kom fra både regeringen og Nationalbanken.

De forudser samstemmende nogle solide stigninger i huspriserne over de kommende år, og mens gennemsnitlige husejere kan glæde sig over, at deres værdier i gennemsnit stiger med mellem 214.000 og 250.000 kroner frem til 2017 - ifølge de to nye prognoser - vender mundvigene anderledes nedad blandt dem, der holder øje med økonomiens tilstand.

huse

Stigningerne er nemlig ujævnt fordelt over landet. Mens de i nogle år har været på himmelflugt i hovedstadsområdet og enkelte andre storbyer, så er de først for nylig begyndt at vågne op fra finanskrisens slummer ude på landet og i de mindre byer.

Nationalbanken

Især priserne på lejligheder i hovedstadsområdet har givet bekymring for, at en såkaldt boligboble - prisstigninger uden hold i den underliggende økonomi - er under opbygning. Og derfor løftede både finansminister Claus Hjorth Frederiksen og nationalbankdirektør Lars Rohde torsdag advarende pegefingre - førstnævnte endda med en klar advarsel om indgreb, hvis priserne overhaler prognoserne.

BM

»Udsigten til, at boligrenterne forbliver lave, medfører, at de ikke vil lægge en nævneværdig dæmper på den stærke fremgang på boligmarkedet. Stiger den indenlandske efterspørgsel hurtigere end ventet, kan det sammen med de meget lave renter isoleret set medføre kraftigere boligprisstigninger end forudsat. I dette tilfælde kan der blive behov for en strammere regulering for at undgå en overophedning af boligmarkedet,« skriver finansministeren.

Det kommer ikke bag på cheføkonom i Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig, som også påpeger, at kombinationen af fremgang i økonomien og lave rente kan få boligpriser til at stige kraftigere end den underliggende økonomi understøtter.

»En sådan situation vil jo være lidt i stil med, hvad vi oplevede op til boligprisboblen i 2005/2006, hvor dansk økonomi klarede sig bedre end den europæiske økonomi, og renterne deraf var noget lavere end, hvad der egentlig var passende for dansk økonomi. De pengepolitiske renter herhjemme kan vi som bekendt ikke selv styre efter de økonomiske konjunkturer - de er bestemt via fastkurspolitikken, hvor vi importerer pengepolitikken fra euroområdet,« påpeger han.

En boligboble kan økonomerne hverken forudse eller konstatere helt klart, før der er gået hul på den. Men allerede nu er der indført stramninger til at mindske kraftige op- og nedture på boligmarkedet. Det er blandt andet øgede krav til opsparing ved boligkøb - 5 procent plus omkostningerne - samt kommende skrappere krav til godkendelse af lån med variabel rente.

»Her og nu ser vi ikke noget behov for et indgreb på boligmarkedet. Det er således værd at hæfte sig ved, at prisstigningstakterne er løjet godt af i styrke gennem de seneste måneder, handelsaktiviteten er gået ned i gear, boligudbuddet har været stigende på markedet for ejerlejligheder i København, og så er der jo gennemført initiativer, der er med til mindske prisudsvingene på boligmarkedet,« vurderer Christian Hilligsøe Heinig.

Samtidig med finansministerens advarsel var også nationalbankdirektør Lars Rohde ude med en løftet finger samt et forslag, banken tidligere har stillet. I sin kvartalsrapport gentager Nationalbanken sin opfordring til at ændre boligbeskatningen, så den følger prisudviklingen - så den automatisk lægger en dæmper på stigningstakterne.

Den nyligt gennemførte indefrysning af skatten på grunde, grundskylden, er Nationalbanken da heller ikke tilhænger af.

»Det haster med at finde en løsning, der skaber sammenhæng mellem boligprisen og boligskatten,« skriver banken i sin kvartalsrapport.

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere