26. februar 2009, 20:56 – opdateret 2. november 2010, 13:38

Et bredt udsnit af Danmarks mange husejere har planer om at bruge tusindvis af kroner på reparationer eller forbedringer på deres bolig, og hvis de får ekstra penge fra lavere skatter, vil mange også rejse mere eller futte de ekstra midler af på anden vis. Det er også kun få husejere, som frygter, at de må flytte fra deres nuværende bolig, hvis de skulle blive ramt af arbejdsløshed, og hele 76 procent regner med, at de om ét år har enten samme eller en større friværdi i deres bolig end nu.
Det fremgår af en omfattende kortlægning af »Villaejernes pengepung«, som analysefirmaet Zapera.com har udarbejdet for magasinet »Idenyt«. Analysen, som offentliggøres i dag, bygger på svar fra intet mindre end 7.248 danske villaejere og er dermed langt mere solid end andre og tilsvarende undersøgelser.

Danmarks Statistik laver også løbende undersøgelser af forbrugernes forventninger til fremtiden, men de bygger til sammenligning »kun« på forespørgsler til 1.500 personer, hvoraf der kun opnås kontakt til et mindretal. I denne undersøgelse er der rettet henvendelse til over 16.000 personer via e-mail og efterfølgende gennemført flere end 7.000 interview.

Et stort flertal på 71 procent af disse regner med, at de om ét år har enten samme eller større friværdi i deres bolig, og 41 procent har planer om at foretage større indkøb og investeringer på mere end 10.000 kroner i det kommende år. Det er især istandsættelse af værelser, stue, entre og lignende eller reparation af tag, vægge, fundament og lignende, der hitter som det, flest planlægger at bruge penge på. Men lige efter følger ferierejser, haveforbedringer og køb af nye møbler eller badeværelsesudstyr.

Bedre udsigter

Lektor i boligøkonomi ved Syddansk Universitet, Morten Skak, siger hertil, at langt den største del af befolkningen har en god økonomi, der tilmed bliver bedre både i år og til næste år, fordi skatten falder, og lønnen stiger mere end priserne.

»Mange får allerede i år lavere skatter, selv om de er små. Renten er også faldet, og reallønnen vokset pænt. Så der er nok tale om en krisestemning herhjemme, der ikke er helt velbegrundet. De fleste ser ud til at være unødigt negative,« siger Morten Skak.
Han betegner det også som »meget få«, når kun ti procent af de danske boligejere frygter at måtte sælge deres bolig, hvis de skulle blive arbejdsløse.
Når der for tiden tales meget om krise, nedtur og sortsyn hos forbrugerne, så skyldes det ifølge cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen, især, at folk er bekymrede for landets overordnede økonomi, eksport, statsfinanser, arbejdsløshed, inflation, betalingsbalance og den slags indviklede størrelser.
»Omvendt har de fleste et ret positivt syn på deres egen økonomi. De fleste herhjemme har da også en ret velpolstret privatøkonomi. Gælden er steget en del de senere år. Men i snit har danske boligejere en gæld, der kun udgør omkring halvdelen af deres boligformue. Langt de fleste danskere vil også være i arbejde i de kommende år. Ledigheden er fortsat under tre procent af arbejdsstyrken, hvilket  lægger en god bund under boligpriserne.«
Helge J. Pedersen peger så også på, at der faktisk er ved at blive spændt et ret fast sikkerhedsnet ud under boligmarkedet på det seneste, fordi renten er faldet, priserne er faldet ganske betydeligt, og reallønnen efter skat oven i det stiger pænt.

»Derfor ser vi også, at boligbyrden, der måler, hvor meget alle udgifter til et hus udgør af den disponible løn hos en førstegangskøber, nu falder ganske pænt. Den er faldet fra 26 procent på landsplan for ét år siden til nu 22 procent, og omkring København er den faldet fra omkring 40 til nu 36.«
Den nye skattereform kan tilmed være med til at give et positivt boost til boligmarkedet, eftersom stort set alle de ting, der gjorde økonomisk ondt, er pillet ud. Det er først efter 2012, at rentefradraget trappes ned, og det sker alene for folk, der har fradrag for mere end 50.000 kr. årligt.

Store stødpuder

Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen fra Nykredit mener da også, at mange boligejere fortsat har store økonomiske stødpuder, og at den nye skattereform kan være med til at skabe lidt mere optimisme med større forbrug og mindre optur i ledigheden end tidligere frygtet.

»Det kan også tænkes, at der kommer en vækstpakke med flere offentlige investeringer oven i den aktuelle skattereform, som vil bidrage positivt til væksten allerede i år,« siger han.

Undersøgelsen fra Zapera.com har også set på, hvad der ligger højest på boligejernes økonomiske ønskeliste for 2009, og her er lavere skatter et klart hit, som prioriteres højest af 29 procent af de adspurgte.
Næsthøjest prioriteret er sikkerhed i ansættelsen, som 26 procent drømmer om. Lavest prioriteret er »gang i ejendomsmarkedet« og »øget rentefradrag på boliglån«. Det er da også ganske få i undersøgelsen, som regner med, at de skal sælge deres bolig i det kommende år.

Men hvis den kommende skattereform øger boligejernes rådighedsbeløb, vil en ret stor andel på 37 procent bruge pengene på at istandsættelse, reparationer eller tilbygninger. 25 procent vil spare pengene op, mens 16 procent vil rejse penge op på ski- eller solferier under fremmede himmelstrøg, fremgår det.