Aldrig før har så mange boligejere som nu fået fordel af den historisk lave rente. De sparer tilsammen gigantiske summer – til glæde for dansk økonomi.
24. juni 2010, 05:08 – opdateret 2. november 2010, 15:11
Danske boligejere sparer milliarder af kroner på den historisk lave rente. Især den korte rente er meget lav og tæt på bare én procent lige for tiden. Af samme grund vælter boligejerne over i de såkaldte F1-lån, hvor renten ændrer sig én gang årligt. Derfor er det nu 62,5 procent af hele realkredittens enorme udlån til private på 1.350 milliarder kroner, der er fleks- og rentetilpasningslån, viser nye tal fra Danmarks Nationalbank.
Det er den største andel nogensinde, og det betyder, at boligejerne tilsammen har lån af denne type på tæt ved 850 milliarder kroner.
»Det giver dem en årlig rentebesparelse efter skat på tæt ved 16 milliarder kroner i forhold til, hvis de havde haft fastforrentede lån,« siger Karsten Beltoft, der er direktør for Realkreditforeningen.
Godt for økonomien
De 16 milliarder kroner, som boligejerne sparer, er ganske store tal, også for dansk økonomi som helhed. Det er eksempelvis mere end det, der blev delt ud i form af lavere skatter ved indgangen til 2010. Hvis en million boligejere har fleks- og rentetilpasningslån, svarer det til, at de i gennemsnit får 16.000 kroner mere at gøre godt med i år.
»Det er en stor fordel for dansk økonomi, fordi det stimulerer det private forbrug. Bagsiden af medaljen er så, at vi vil se de negative konsekvenser senere, når renten formentlig begynder at stige,« siger Karsten Beltoft.
Flekslån topper nu
Hos danske virksomheder har brugen af lån med variabel rente også vundet frem med stor hast. Her er andelen steget fra 40 procent i 2003 til nu at nærme sig 90 procent.
Det er dog sandsynligt, at brugen af F1-lån og tilsvarende låneformer med variable renter, topper nu. En stadigt stigende del af alle nye boliglån er således lige nu fire procent-lån med en fast rente 30 år ud i fremtiden. Når disse lån pludselig er blevet interessante, er det, fordi kurserne gennem de seneste uger er steget til op over 95. Det gælder både for lån med og uden afdrag.
Ud over at tilbyde større sikkerhed er fastforrentede lån også interessante, fordi de kan udløse en meget stor kursgevinst, hvis renten på et tidspunkt begynder at stige.
Renten kan overraske
Om og hvornår renten måske begynder at skyde i vejret, er dog noget af det mest vanskelige i denne verden at spå om. Men de fleste forventninger går på, at det formentlig først er engang inde i 2011, at Den Europæiske Centralbank (ECB) begynder at sætte sine historisk lave renter på én procent op.
Men derfor kan renterne godt stige herhjemme før dette tidspunkt. Begynder ECB således at skabe forventninger om, at renten snart skal op, vil det omgående blive bygget ind i de aktuelle kurser. Begynder det at gå bedre med europæisk økonomi, sådan at også faren for inflation tager til, kan det også presse både korte og lange renter op.
Omvendt kan renten stik imod alle forudsigelser også falde yderligere, hvis opsvinget bliver langsommere og mere langtrukkent end forudset. At renten falder yderligere på kort sigt, kan absolut ikke udelukkes. Renten har det nemlig med at overraske stort og gøre præcis det modsatte af, hvad mange af realkredittens såkaldte eksperter ofte forudser.
