Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Boligejere med fast rente scorer gevinst

Boligejere, der sidste år konverterede til fire procents fast rentelån, er sluppet billigere end flekslånere.

Boligejere, som sidste år fulgte bankernes og realkreditinstitutternes råd om at skifte over til et 4-procents fastforrentet lån uden afdrag, kan godt begyndt at juble.

På kun ni måneder har de scoret en gevinst på cirka 35.000 kroner for hver lånte million. Dermed er de sluppet langt billigere end boligejere med de populære flekslån.

Det viser beregninger fra Spar Nord, der har sammenlignet de samlede udgifter på de to lån siden konverteringsbølgen sidste sommer og frem til i dag.

Hvor den samlede regning for boligejere med et 1-årigt flekslån viser en udgift på 10.500 kroner per lånte million, så er tallet altså et plus på 35.000 kroner efter renteudgifter og kursgevinst.

- Der sker det, at gældens størrelse falder, når kursen på lånet falder, og det sender en kursgevinst videre til boligejerne, der har valgt de traditionelle, fastforrentede lån, forklarer Martin Lundholm, chefanalytiker i Spar Nord.

Han påpeger, at flekslånerne ikke på samme måde har mulighed for at opnå en kursgevinst, fordi det automatisk udløber til kurs 100.

For at hive kursgevinsten hjem kræver det dog, at man indfrier sit boliglån, men Martin Lundholm mener dog, at boligejerne med fastrente skal holde sig i ro og ikke konvertere sig ud af 4-procents lånet.

Han forventer nemlig, at gevinsten vil blive endnu større de kommende år.

- Så længe renten stiger, skal man holde fast i sit 4-procents lån. Vi venter, at der kommer til at gå flere år, før rentetrenden vender, siger Martin Lundholm.

Han påpeger samtidig, at man som minimum skal have en kursgevinst på 70.000 kroner før, man skal overveje at konvertere.

 




Markedet lige nu