Del : SMS

Boligejere med elvarme får lille gevinst

radiator
Radiator. Foto:

For en del kommer den nye finanslov til at koste penge, fordi bundskatten sættes op, mens personfradraget sættes ned. Men alle, som har elvarme i deres bolig, vil spare en lille smule.

Artiklen fortsætter under annoncen
Det bliver lidt billigere at varme en bolig op med elvarme fremover, og det kan måske føre til stigende priser på huse og lejligheder, der har el som vigtigste varmekilde. På næste års finanslov er der sat 55 millioner kr. af til at sænke afgiften på elvarme fra 70 øre pr. kilowatt-time til 40,6 øre pr. kilowatttime fra nytår. Det betyder, at en kilowatt-time kommer til at koste 1,9 kr. i hele landet. Betingelsen for at få rabatten er, at ens bolig er registreret og godkendt som elopvarmet, og det er alene ved forbrug på mere end 4.000 kilowatt -timer per år, at der gives tilskud. »Den lavere afgift svarer til, at et almindeligt parcelhus med en varmepumpe vil spare omkring 2.500 kr. årligt. Har man kun el­radiatorer, er besparelsen større,« siger Anders Stouge, der er vicedirektør i Dansk Energi, som er interesseorganisation for energiselskaber i Danmark. Svære at sælge Der er op mod 100.000 helårshuse, 200.000 sommerhuse og en del ældre lejligheder i København, som varmes op med elvarme. »Huse med elvarme er typisk svære at sælge, fordi det er en meget dyr varmeform. Derfor er de typisk blevet solgt med en rabat på måske 100.000 kr. eller mere endnu svarende til, hvad det koster at få indlagt fjernvarme eller naturgas,« siger Jan Nordmann, der er kommunikationschef hos EDC Mæglerne. Han tilføjer, at den lidt lavere afgift på strøm, kan gøre det lidt nemmere at sælge boliger med elvarme og hæve prisen en smule. »På sommerhuse vil det dog næppe komme til at betyde det store, da alternativet er et andet sommerhus, som også varmes op med elvarme. Men driften af sommerhuset bliver måske lidt billigere, hvis man bruger mere end 4.000 kilowatt-timer om året,« siger Jan Nordmann. Det er da også lidt af et paradoks, at afgiften på el er steget stærkt de senere år, når el produceres betydeligt mere grønt end andre energiformer. De danske afgifter på strøm er tæt på at være verdens højeste. Lidt over halvdelen af elregningen i dag udgøres af rene skatter og afgifter. »Den seneste sænkning af elafgiften er et skridt i en rigtig retning, men elforbrug beskattes stadigvæk markant højere end forbrug af eksempelvis fyringsolie og diesel,« siger Anders Stouge. Han tilføjer, at elafgiften burde sænkes yderligere, så den kom på niveau med afgifter på andre energiformer. Beskatningen af elektricitet er i dag tre gange så stor per enhed energi som afgiften på diesel eller fyringsolie.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere