Del : SMS
Berlingske Business

Berlusconi kan give lavere fleksrenter

 Silvio Berlusconi
Foto:

Politisk uro i Sydeuropa kan give danske boligejere lavere renter. Men en valgsejr til den tidligere premierminister er ikke godt nyt for økonomien generelt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et godt valg til den omstridte italienske politiker Silvio Berlusconi i den kommende weekend kan give så megen uro, at kapital søger mod de relativt sikre danske realkreditobligationer. Og det kan være med til at sende obligationskurserne yderligere op ved de kommende auktioner over de danske flekslån, så renten kommer endnu længere ned end de cirka 0,6 procent på etårige lån, der forventes nu.

De seneste meningsmålinger har været positive for den tidligere italienske premierminister, og det er ikke urealistisk, at han genvinder politisk indflydelse.

Cheføkonom i Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig bekræfter, at et godt valg til Silvio Berluscone og hans Popola della Liberta-parti kan presse de danske renter længere ned.

»I forhold til det italienske valg, så må man alt andet lige forvente, at et rigtig godt valgresultat til Belusconi - og dermed en stigende risiko for et mudret politisk billede i Italien efter valget - er dårligt nyt for investorerne, da italiens reformproces kan risikere at gå ned i gear, og det vil i første omgang sætte sig i mindre risikosøgning hos investorerne og større attraktivitet af »sikker havn« - herunder danske kroner og danske obligationer,« lyder hans vurdering.

Christian Hilligsøe Heinig forventer dog ikke nogen større effekt - også fordi der i forvejen er udsigt til renter på et rekordlavt niveau, uanset hvad der sker ved de italienske valgsteder i weekenden. Og han påpeger, at de lave renter ikke er godt nyt for økonomien generelt.

Berlusconi2_Business

»En Berlusconi-sejr vil altså på kort sigt kunne give os lidt lavere renter, men det vil ikke være godt nyt for dansk økonomi, hvis det er på bekostning af en langsommere reformproces i italiensk økonomi og større usikkerhed omkring den europæiske økonomi,« mener han.

Nordea vurderede da også forleden, at fornyet politisk indflydelse for den tidligere italienske premierminister kan blive katastrofalt for Italien, Europa og aktiemarkedet. Storbanken vurderer, at en sejr til Berlusconi i det italienske underhus vil give usikkerhed samt en kraftig negativ markedsreaktion.

Problemet er, at Silvio Berlusconi blandt andet har bebudet skattelettelser og et generelt opgør med den nuværende premierminister Mario Montis linje, der har sendt Italien på en økonomisk mere ansvarlig kurs - hvilket igen har dæmpet de italienske obligationers himmelflugt.

piX-hollande

Nordea frygter, at et godt valg til Berlusconi sender den 10-årige rente i Italien tilbage i 6 procents niveauet, fordi kapital vil flytte mod sikrere papirer, herunder danske realkreditobligationer.

Auktionerne over fleksobligationerne begynder med Nykredit fra 25. februar til 8. marts. Nordea kommer fra 26. til 28. februar, mens RD først sælger obligationerne fra 4. til 15. marts.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere