Del : SMS
Berlingske Business

Banker beskyldes for at skære alle andelskunder over én kam

boligboble
Foto:

I deres iver efter at trække nye kunder ind i butikken sætter bankerne deres risikovurderinger over styr. Sådan lyder kritikken af bankerne i lyset af, at kunder med andelslån stort set får den samme rente på knap fire procent, uanset at de tidligere havde renter på op til otte procent.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bankernes jagt på kunder, der vil låne penge, er så vild, at de tilsidesætter kreditvurderingen af kunderne, når de langer andelsboliglån over disken. Sådan lyder kritikken fra prissammenligningssiden Mybanker.

Kritikken er baseret på tal, der viser, at uanset om man i dag betaler en rente på fire pct., seks pct. eller otte pct. på sit andelsboliglån, så ender renten på mellem 3,75 og 3,95 pct. i de tilbud, der kan indhentes via Mybanker. Og der er vel at mærke tale om tilbud på baggrund af detaljerede indtastninger og godkendelse til et skift af bank.

Men når bankerne tilbyder nye kunder stort set den samme lave rente, så tyder det på, at de har smidt kreditvurderingen over bord for at få så mange kunder ind i folden som muligt – uanset deres evne til at betale lånet tilbage, mener Morten Westergaard, partner og direktør i MyBanker.

»Banker kører typisk med rentespænd, fordi der er mere risiko på nogle kunder end på andre. Det er sund fornuft. Men når man kan se, at folk over en bred kam bliver vurderet til en lavere rente i det nye pengeinstitut, så er der noget galt. Det hænger ikke sammen, når du bliver tilbudt så lav en rente det nye sted,« siger Morten Westergaard.

Markant stigning i boligpriserne Bolig renovering. København

Mange kan halvere rente

Tallene er baseret på knap 2.300 bankkunder, der har budt sig til over for bankerne gennem Mybankers system. Under ti procent af dem har den lavest mulige rente, og cirka hver fjerde af dem kan næsten halvere deres renteudgifter. Tidligere analyser har også påvist, at der kan spares penge ved at afsøge markedet.

»Det nye er, at der ikke er sammenhæng mellem renten og den risikovurdering, der laves, når lånet optages. Det gør sig gældende hele vejen rundt, at der ikke bliver taget løbende stilling til risikoen, som der burde, og der er ingen sammenhæng mellem risiko og rente,« siger Morten Westergaard.

Han påpeger, at bankkunderne i systemet har indtastet alt omkring deres økonomi, så der ikke burde ikke være tvivl om de tilbud, de har fået.

21BUSAndelsboligkunder.jpg

»Dem med de højeste renter burde også blive tilbudt en højere rente det nye sted, selv om de måske kan spare en eller to procent. Men alle får tilbudt omkring fire procent,« siger Morten Westergaard.

Sultne banker

Niels Storm Stenbæk, underdirektør i Finansrådet, erkender, at bankerne er sultne efter at låne penge ud i øjeblikket.

»Det er ikke nogen hemmelighed, at der er rigeligt med likviditet ude i bankerne, og så ser vi ind i mellem hård konkurrence på enkelte produkter,« siger han.

Og Finansrådet har også en løftet pegefinger til sine medlemmer:

»Der er rigtig meget konkurrence i øjeblikket, og der er grund til at være opmærksom i sådan en situation – opmærksom på om der opstår bobler i enkelte segmenter. Det er både banker og myndigheder, der skal være opmærksomme – ingen har interesse i, at der opstår en boble i en situation med så lav rente som i øjeblikket,« siger Niels Storm Stenbæk.

grøndalsvænge billlede

Men han påpeger også, at en del af forklaringen på den større spredning i kundernes eksisterende renter kan skyldes, at de kan være optaget på forskellige tidspunkter med forskellige renteniveauer.

»Så kan der også være en spredning bag disse gennemsnitstal. For det er helt klart mit indtryk, at pengeinstitutterne kreditvurderer mere individuelt nu end tidligere,« siger han.

I Nykredit Bank har der siden foråret været faste listepriser på blandt andet andelsboliglån.

»Fra mange af de nye kunder hører vi, at de har været glade for det element, for på andelsboligmarkedet har der i lang tid været fokus på, at man kunne forhandle sig frem til noget, hvorimod man på ejerboliger bruger realkredit, og man har listepriser. Kunderne siger, at det er rart med en fast pris, for så koncentrerer de sig lidt mere om at forstå, hvad lånet handler om, og knap så meget om de nu får en bedre eller dårligere pris end naboen,« siger områdedirektør i Nykredit Sune Worm Mortensen.

Gode kunder

Med faste listepriser vil to kunder med vidt forskellig kreditvurdering i mange tilfælde betale samme rente. Men Sune Worm Mortensen afviser, at Nykredit har slækket på sine kreditvurderinger.

»Vi har på ingen måde tradition for at ændre vores kreditsyn hen over en konjunkturcykel. Hverken den ene eller den anden vej. For vi ved, at det bliver procyklisk og kommer til at bide os selv i halen i sidste ende, så der er vi ufattelig stabile,« siger han.

solgt

I Arbejdernes Landsbank erkender chef-økonom Lone Kjærgaard, at der er kamp om kunderne i øjeblikket, fordi bankerne er sultne efter mere udlån. Men hun påpeger også, at der er god økonomi i langt de fleste andelsforeninger, som dermed også kan kreditvurderes til en god rente.

»Generelt er belåningen i andelsforeningerne lav – noget under 25 procent, kan vi se på flere end halvdelen af landets foreninger, som vi har inde i vores system. Jo højere belånt foreningen er, jo længere kommer det personlige andelsboliglån jo ud på skalaen, og hvis risikoen vokser, så afspejles det i renten – lige som risiko afspejles i bidragssatsen på realkreditlån. Men mange af andelsboligerne er attraktive boliger, de ligger attraktive steder i de store byer, og mange steder handles de til attraktive priser,« siger hun.

Det svarer til Nykredits generelle vurdering af andelskunderne.

»I og med at vi ser en stor urbanisering, så ser vi også, at der er bor rigtig mange gode kunder i andelsboliger,« siger Sune Worm Mortensen.

nørrebro

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere