Selv om medlemmerne efter juraen ikke hæfter personligt for andelsboligforeningens gæld, kan de alligevel i praksis indkassere et stort tab.
3. februar 2010, 09:02 – opdateret 2. november 2010, 14:49
Indtil for nogle år siden var det stort set risikofrit for realkreditinstitutterne at låne ud til andelsboligforeninger. Selv i værste fald, hvor ejendommen gik konkurs, kunne instituttet kræve, at medlemmerne individuelt dækkede et eventuelt tab efter en tvangsauktion.
Men dette krav om såkaldt solidarisk hæftelse, som tidligere var almindelig praksis ved udlån til i hvert fald andelsforeninger med færre end ti medlemmer, gled ud i forbindelse med konkurrencen om kunderne. Dermed kan medlemmerne højest tabe værdien af deres egen andel.
Spørgsmålet er imidlertid, hvor meget det er værd for medlemmerne. Hvis et medlem ser, at nogle af de andre ikke længere kan betale deres andel af den samlede boligafgift, står dette medlem med to dårlige valgmuligheder:
Han eller hun kan vælge at betale mere end sin vedtægtsmæssige andel og dermed redde foreningen fra konkurs. Det giver et tab, men til gengæld bevares boligen med en fremtidig salgsværdi.
Alternativet er, at ejendommen går på tvangsauktion. I det tilfælde mister andelen hele sin værdi. Bundlinjen er, at medlemmet på den ene eller anden måde kommer til at betale for naboernes økonomiske problemer.
Hidtil er der blot et enkelt kendt eksempel på, at en andelsboligforening kørte hele vejen ud over kanten. Det var A/B Bartholinsgade 13 i København, hvis ejendom i maj 2008 blev sendt på tvangsauktion. Her var det dog ikke medlemmernes dispositioner, men urent trav fra udbyderen, der var problemet.
