Berlingske Business
LIVE: 

Andelsboliger presser lejere ud af de store byer

Andel_leje_Business
Siden 1975 er cirka 160.000 lejeboliger omfattet af den såkaldte omkostningsbestemte husleje, der holder huslejen nede, blevet omdannet til andelsboliger i de store byer og især i København. Foto:

Siden 1975 er omtrent 160.000 lejeboliger blevet omdannet til andelsboliger i de store byer som følge af lovgivning, der skulle sikre lejerne mod for høj husleje.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den lovgivning, der skulle beskytte lejerne mod for høj husleje, har i stedet drevet de billige lejeboliger ud af de store byer. Det viser tal fra Ejendomsforeningen Danmark, der bygger på tal fra Danmarks Statistik, skriver Børsen.

Siden 1975 er cirka 160.000 lejeboliger omfattet af den såkaldte omkostningsbestemte husleje, der holder huslejen nede, blevet omdannet til andelsboliger i de store byer og især i København.

»De billige boliger bliver presset ud af byen. Det er det, der sker, og det er det, der er sket,« siger økonom og lektor ved Syddansk Universitet Morten Skak til avisen.

Samme melding lyder fra forskningschef i Statens Byggeforskningsinstitut Hans Thor Andersen:

»Man trækker en masse boliger ud af lejemassen, og de er gået fra at være billige lejeboliger til at være andelsboliger, som – for de fremtidige beboere <saxo:ch value="226 128 147"/> vil være langt dyrere at overtage end de hidtidige lejeboliger«.

Udviklingen skyldes ifølge Børsen, at de fleste privatejede udlejningsejendomme under omkostningsbestemt husleje skal tilbydes til lejerne ved ejerskifte. Det er tilfældet på grund af den såkaldte tilbudspligt, der blev vedtaget i 1975, og den giver lejerne mulighed for køb til en fordelagtig pris.

»Der er i reglen et gab mellem den pris, som lejerne har givet for ejendommen, og den pris, de efterfølgende kan sælge den for som andelsboliger,« siger Morten Skak.

Lejernes LO (LLO) finder prisstigninger på andelsboliger bekymrende, men ifølge cheføkonom Jesper Larsen mener organisationen, at tilbudspligten grundlæggende er god for lejerne, der ved at overtage deres bolig får større medbestemmelse.

Ejendomme opført efter 1991 er ifølge Børsen ikke omfattet af omkostningsbestemt husleje.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

I øjeblikket er der ikke tegn på, at inflation i Europa vil bide sig fast i de kommende år, fortæller investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen fra Sampension. Billedet ser lidt anderledes ud i USA,...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen