Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Aktiefald giver billigere boliglån

Investorerne flygter over i sikrere papirer som obligationer, og det giver billigere realkreditlån til boligkøbere.

Aktiernes nedtur gør ondt i mange husholdninger. Men uroen giver også et lille plaster på såret for danskere, der køber hus og skal optage et realkreditlån nu. Renten og dermed den månedlige ydelse på realkreditlån er nemlig siden årsskiftet faldet - især på fastforrentede lån over 30 år.

»Der er et hjørne af økonomien for boligejere, hvor der er noget at glæde sig over,« siger chefanalytiker Thomas Kyhl fra Nykredit.

Et fastforrentet lån over 30 år på en million er således faldet 170 kroner om måneden i forhold til, hvis det var blevet optaget omkring årsskiftet. Dermed koster en million fastforrentede kroner nu 4.635 kroner.

Med årlige rentetilpasninger kan en million kroner lånes for kun 4.250 kroner om måneden, og det er 67 kroner mindre end ved årsskiftet, viser beregninger fra Nykredit.

Rentefaldende er udløst af en stigende efterspørgsel på de - i forhold til aktier - mere kursstabile obligationer.

»Når aktierne falder, så flytter investorerne deres penge over i obligationer, og efterspørgslen giver stigende kurser og faldende renter,« siger seniorøkonom i BRF Kredit, Mikkel Høegh.

 




Markedet lige nu