21. februar 2010, 06:42 – opdateret 2. november 2010, 14:52

En dybt forældet boliglov, der slet ikke tager højde for familiemønstrene i dagens Danmark.

Sådan lyder det fra advokat Allan Ohms fra Forumadvokaterne. Han henviser til den såkaldte boligreguleringslov. Den siger, at et ægtepar ikke må bo i to boliger, hvis de har fælles husstand. De må gerne være gift og have to boliger, men de må ikke have fælles husstand.

Det gælder både for leje- og ejerboliger, og det helt store problem er, at der ikke er nogen definition på fælles husstand. Det er op til domstolene at afgøre. I yderste konsekvens kan det gøre, at et ægtepar efter flere års samliv i to forskellige boliger kan blive tvunget til at opgive den ene bolig.

»Boligreguleringsloven er en gammel lov, hvor tankegangen er tilbage fra tiden omkring Anden Verdenskrig. Det er en midlertidig lov, der efter min mening for længst er blevet overhalet af virkeligheden. Den burde helt afskaffes,« siger Allan Ohms.
»Hvis to personer finder sammen, men gerne vil bo hver for sig, er det ikke sikkert, at de kan få lov til det. Den ene part kan blive dømt til at opgive sin bopæl, hvis domstolene siger, at de har fælles husstand,« siger Allan Ohms.

Han påpeger, at det forhold, at folk gifter sig ikke i sig selv er nok til at de får fælles husstand.

»Hvis to parter har fælles folkeregisteradresse, må dette kraftigt indikere samme husstand. Har parterne omvendt hver sin adresse er formodningen imod. Men hvis parterne bor sammen et par dage om ugen og hver for sig resten - hvad sker der så?« spørger Allan Ohms, der beklager den usikkerhed, der er på grund af den forældede lov og den manglende retspraksis.

Giver skævhed

Boligreguleringsloven er en del af det store kompleks som hele lejeloven er. Og reguleringsdelen er specielt rettet mod de større bykommuner, hvor der er mange udlejningsboliger. Den skal være med til at sikre at der ikke står gabende tomme lejligheder samtidig med, at nogen folk mangler et sted at bo.

Det er op til de enkelte kommuner selv at afgøre, om loven skal gælde hos dem. Det er tilfældet for samtlige kommuner i Region Hovedstaden. Selve kommunens kontrol af, om der tomme boliger består i samkøring af registre.

»Du kan godt eje et hus og en lejlighed eller to huse, men du skal så lade andre leje det ene. Reglen betyder, at en fælles husstand i denne del af landet kun må bruge én bolig. Man kan derfor sige, at det i forhold til resten af landet giver en skævhed,« siger Allan Ohms.

Mangler boliger

Hos Lejernes Landsorganisation, LLO, afviser man, at der er brug for at lave loven om. LLO lavede for nylig en analyse, der viser, at der mangler 187.000 boliger i hele landet. Og selv om LLO erkender, at loven kan have nogle uheldige sideeffekter mener cheføkonom hos LLO Jesper Larsen, at den skal fastholdes som den er.

»Der er ikke boliger nok, så det er stadig meget relevant at sige, at folk ikke kan have mere end en bolig. Hvis man ændrer det, vil folk begynde at holde fast i den ekstra bolig bare for at være sikker. På den måde vil det blive endnu sværere for de unge at komme ind på boligmarkedet,« siger Jesper Larsen.

»Hovedpointen er ganske enkelt, at loven har til formål at økonomisere med et gode, der er knaphed på,« siger Jesper Larsen.

Allan Omhs er uenig med LLO. Han fremhæver, at dem som ikke tør gifte sig på grund af usikkerhed om reglerne opgiver at blive gift og beholder deres to boliger.

Allan Ohms mener desuden, at den forældede boliglov støder sammen med den helt nye arvelov. I arveloven har politikerne bestemt, at hvis et par vil opnå størst mulig økonomisk tryghed, så skal de gifte sig, fremhæver Allan Ohms.

Læs også Brevkassen: »Mister vi boligen, hvis vi gifter os?«