Der er afslag på op til 40 procent at gå efter på ejerlejligheder.
27. april 2010, 06:58 – opdateret 2. november 2010, 15:04
Der er store afslag at gå efter, hvis du er på udkig efter en ejerlejlighed, viser en søgning, som Dinepenge.dk har lavet på boligsitet boliga.dk. Over 40 procent af prisen er slået af de boliger med størst prisfald.
Se de boliger, der er faldet mest i 2010 over de næste sider.
348.000 kroner eller bud, Brønshøj
Fald: 41 %
Denne 28 kvadratmeter store lejlighed ligger lige ved Husum Torv og virker som et godt sted at starte på boligmarkedet. Lejligheden er på 28 kvadratmeter og indeholder badeværelse og et værelse.
Der er stort vinduesparti og elevator til døren.
800.000 kroner, Skagen
Fald: 36 %
For under en million kan du købe denne ferielejlighed på 74 kvadratmeter. Lejligheden er bygget i 1985 og har ud over lejlighedens egne faciliteter adgang til indendørs svømmebassin, tennisbaner og solarium.
Lejligheden kan udlejdes. Ifølge mægler er den forventede indkomst for 2009 60.000 kroner.
650.000 kroner, Vallensbæk Strand
Fald: 35 %
Toværelses lejlighed i Vallensbæk Strand med altan og udsigt over grønne arealer. Lejligheden blev sat til salg for en million for under en måned siden, men er nu sat 350.000 kroner ned.
Lejligheden ligger tæt ved stranden, S-toget og Vallensbæk Golfbane.
1.100.000 kroner ,Ishøj
Fald: 35 %
Treværelses lejlighed i Ishøj på 71 kvadratmeter. Til lejligheden hører en stor lukket altan, der er i realiteten fungerer som et ekstra værelse.
Lejligheden er bygget i 1974 og i komplekset er der en række fællesfaciliteter. Blandt andet svømmehal, tennisbane, motionsrum og festlokale.
2.800.000 kroner, Hørsholm
Fald: 30 %
Stuelejlighed i en stor gård fra 1737. Lejligheden har høje, gamle paneler og vægdekorationer, stuklofter og gamle plankegulve. Lejligheden er på 119 kvadratmeter og ligger lige midt i et haveanlæg med privat parkering.
995.000 kroner, Frederiksberg
Fald: 26 %
44 kvadratmeter på fjerde sal på Frederiksberg. Lejligheden har stor altan og udsigt over metroen. Lejligheden er et stort værelse med køkken i den en ende og sovekrog i den anden ende.
Badeværelset er større end mange københavnske bak-ind toiletter og der er også en lille fordelingsgang i lejligheden.
1.995.000 kroner, Ikast
Fald: 26 %
Midt i Ikast ligger denne nybyggede lejlighed på 137 kvadratmeter. Alle værelser er store og lyse. Badeværelset med store, sorte skifferklinker og de resterende værelser med parketgulv.
Der er stor altan til lejligheden, nyt samtalekøkken og elevator lige til døren.
1.395.000 kroner, Kongens Lyngby
Fald: 26 %
Med direkte udsigt over grønne fællesarealer ligger denne 64 kvadratmeter store lejlighed. Der er to værelser og altan, badeværelse med gulvvarme og køkken.
Lejligheden ligger tæt ved S-tog, naturområder og indkøbsmuligheder
1.295.000 kroner, Nærum
Fald: 26 %
Her er to værelser i Nærum med altan i hele lejlighedens bredde. Lejligheden er på kvadratmeter og ligger på tredje sal med udsigt over grønne områder.
Der er stor skabsvæg i soveværelset, køkken med spiseplads og nyafslebne parketgulve.
450.000 kroner, Hirtshals
Fald: 25 %
Med Vesterhavet som nærmeste nabo, ligger denne 43 kvadratmeter store ferielejlighed i Hirtshals. Lejlighedens er funktionelt indrettet, men skal nok i højere grad sælges på sin fine beliggenhed.
Sammen med lejligheden følger en række fællesfaciliteter. Blandt andet udendørs swimmingpool, badeland, tennis og billard.




























































