Muligheden for at snage i andres privatøkonomi er en af bagsiderne ved den nye adgang til huspriserne.
18. januar 2010, 10:25 – opdateret 2. november 2010, 14:46
Hvad gav Peter Straarup for sit hus? Hvor meget tjente naboen på sit, da han solgte? De nye boligsider, som afslører salgsprisen på boliger, afslører også sladdergenet i os alle.
På de første dage brød flere af hjemmesiderne ned takket være de mange besøgende.
Uanset hvor nyttige siderne er for bolighandlerne, så har de også en bagside:
»De giver os bedre mulighed for at få den rigtige pris, når vi handler bolig, men vi kan allerede få et godt indtryk af prisniveauet i andre statistikker. Det argument tilsiger ikke, at man skal offentliggøre huspriserne. Set i det lys, så må vi spørge os selv, om vi vil være med til at skabe den sladderkultur, som der opstår omkring det, for det er noget, folk kommer til at tale om,« siger Thomas Ploug, der er lektor i kommunikation ved Aalborg Universitet.
Det er dog ikke kun sladderen som giver grund til bekymring, for Thomas Ploug ser adgangen til priserne som en brik til et samfund, som vi måske ikke ønsker.
»Før i tiden var styrken, at informationerne var vores egne. Vi delte noget ud til lægen, lidt mindre til bibliotekaren og en hel del til ægtefællen og familien. Det er nu flyttet ud på nettet, og derfor reduceres vores mulighed for at skabe mangfoldighed i vores relationer. Jeg tror, at de fleste mennesker foretrækker at have en forskellig grad af fortrolighed omkring sig selv, så på et tidspunkt vil det gå hen og blive et stort problem, at vi i stadig stigende grad deler informationer om os selv på nettet,« siger Thomas Ploug.
Det er ikke kritisabelt
Han anfører, at huspriserne er et rigtig godt eksempel, fordi oplysninger om vores privatøkonomi er noget, som vi traditionelt holder tæt ind til kroppen, og kun bruger til at skabe særligt fortrolige relationer. Et er etik, noget andet er dog jura, og juridisk set, er det ikke kritisabelt at ændre i en bekendtgørelse, så priserne kan komme på nettet.
»Der er tale om en almindelig oplysning i dataloven, og ikke om en personfølsom oplysning. Derfor vil jeg ikke betragte det som en alvorlig krænkelse af privatlivets fred. Det er et eksempel på, at den moderne teknologi gør personlige oplysninger meget mere tilgængelige,« siger professor ved Københavns Universitet, Peter Blume.
Apropos sladder: Et tjek viser, at professorens skrå overbo købte sin lejlighed for 4,55 millioner kroner for to år siden. I øvrigt var prisen over det dobbelte af det, den blev handlet for i 2001, og dengang tjente sælgeren 673.000 kroner på at have haft lejligheden i ni måneder.
Her kan du tjekke prisen på naboens hus:
