På velfungerende aktiemarkeder kan investorer med fordel købe billige indeksforeninger.
18. december 2011, 08:00
En million danskere har sat penge i investeringsforeninger, som på medlemmernes vegne forsøger at finde de bedste aktier og obligationer og dermed få et bedre afkast end markedet generelt.
Dermed giver investeringer i en såkaldt aktivt forvaltet investeringsforening kun mening, hvis man tror på, at den kan gøre det bedre end det marked, som den arbejder i. Og det har vist sig at være svært - især på velfungerende børsmarkeder som i Europa og i USA, hvor investorer har lige adgang til information.
Derfor kan det give god mening at benytte en såkaldt indeksforening på markeder, hvor man regner med, at al relevant information om de børsnoterede virksomheder er tilgængelig for alle investorer og dermed danner kursen på børsen.
En indeksforening skygger simpelthen det udvalgte indeks uden at tage stilling til, om nogle selskaber har udsigt til at gøre det bedre end andre og dermed skabe et bedre afkast. Og da der ikke skal tages aktivt stilling til de enkelte aktier i indekset, så er det betydeligt billigere at forvalte.
Et eksempel kan hentes på Investeringsforeningsrådets hjemmeside med opgørelser over ÅOP - årlige omkostninger i procent - på de enkelte foreninger. Medianen for omkostningerne i investeringsforeninger med europæiske aktier er 1,95 procent, mens indeksforeningen Sparindex har tre afdelinger med europæiske aktier med omkostninger fra 0,61 til 0,68 procent.





























































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten