Del : SMS
Berlingske Business

Paradoksernes år

Hænder
"Like" / "Dislike" hænder.

Det er på mange måder et paradoksernes år, vi siger farvel til. Aktierne nærmer sig igen rekordhøje niveauer mange steder trods massiv økonomisk krise og svage vækstudsigter. Trods investorernes smag for aktier er der dog fortsat meget langt mellem de succesrige børsnoteringer, ligesom det globale marked for virksomhedshandler i 2012 var trægt, selv om masser af virksomheder og kapitalfonde har mange midler at købe op for. Året bød også på nye hug til bankernes omdømme, men bankaktierne steg mere end nogen anden sektor. Meget tyder på, at tendenserne vil fortsætte ind i 2013, fordi den langvarige krise ser ud til at have ændret verden mere permanent på en række områder. Den »nye normal«, der tales om, medfører også, at investorer fra pensionskasser til kapitalfonde har svært ved at opnå tilfredsstillende afkast. Det skaber et pres for øget risiko, som i værste fald kan føre til nye bobler. Underrubrik:

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvor bliver børsnoteringerne af?

Med investorernes øgede appetit på aktier skulle man tro, at det også blev nemmere at føre nye selskaber på børsen, men på den front blev 2012 i høj grad et skuffende år, både i udlandet og herhjemme. Årets helt store begivenhed var Facebooks længe ventede børsnotering, der dumpede med et brag. Sjældent har en børsnotering været så hypet, og sjældent er det gået så galt. På få måneder drattede Facebook-aktien fra noteringskursen på 38 dollar til under det halve, i takt med at de ekstreme vækstforventninger til selskabet blev modereret. Siden har aktien dog rettet sig noget, men Facebook hænger stadig som en skygge over børsnoteringsmarkedet.

Statistikken viser da også et brat fald i det globale antal af børsnoteringer i år på mere end 40 procent til blot 197 noteringer til en samlet værdi af omkring 550 mia. kroner ifølge data fra Renaissance Capital til og med 12. december. 2012 blev dermed det svageste børsnoteringsår siden 2008.

Herhjemme var der også fortsat helt dødt på børsnoteringsfronten, hvor Pandora-noteringen og de efterfølgende ar for investorerne fortsat skræmmer andre selskaber fra at gå på børsen. Mens der er håb om bedring på den globale børsnoteringsfront i 2013, nærer rådgivere herhjemme ikke de store håb, og ISS’ ejere brugte da også 2012 til at få nye investorer ind og ad den vej få nedbragt gælden, da en børsnotering ikke vurderes som mulig på den korte bane.

Bliver 2013 opkøbenes år?

På opkøbsfronten gik det globalt set ikke meget bedre. Også her blev der tale om en klar tilbagegang i såvel antallet af handler som værdien af dem og vel at mærke i alle regioner fra USA over Europa til Asien. Tendensen er, at det tager længere og længere tid at lukke handler, men de fleste rådgivere melder om mange projekter og håb om et bedre 2013. De understreger dog også, at mange handler falder, fordi der ofte er for langt mellem køber og sælgers vurdering af fremtidsperspektiverne.

Herhjemme bød 2012 på nogenlunde aktivitet. Kræftdiagnostikselskabet Dako med hovedsæde i Glostrup blev i maj solgt af den svenske kapitalfond EQTs for 12,8 mia. kroner til amerikanske Agilent Technologies. Årets næststørste danske handel stod EQT også bag i form af salget af KMD, det tidligere Kommunedata, til den amerikanske kapitalfond Advent. Parterne satte aldrig officiel pris på handlen, men som Berlingske kunne fortælle i oktober, gik amerikanerne fra forhandlingerne, hvilket fik EQT og minoritetsaktionæren ATP til at give et klækkeligt afslag i prisen, der dermed landede i omegnen af seks mia. kroner. Blandt årets øvrige markante handler var Novo A/S’ køb af 25,7 procent af Chr. Hansen for 4,2 mia. kroner samt NKT og partneren Acergys salg af olierørsystemsvirksomheden Flexibles for 3,8 mia. kroner.

I udlandet var det især handler med råvareselskaber, der tiltrak sig opmærksomhed. Den 175 mia. kroner store fusion mellem de schweiziske giganter Xstrata og Glencore trak ud over hele året, inden aktionærerne stemte ja, mens China National Offshore Oil Corporations (CNOOC) køb af det canadiske olieselskab Nexen for 85 omkring mia. kroner også tiltrak sig stor opmærksomhed. Det ventes i det hele taget, at kinesiske selskaber kommer til at spille en større og større rolle på opkøbsfronten de kommende år også i Europa og Nordamerika.

Pres på kapitalfonde

En stor del af virksomhedshandlerne har været drevet af kapitalfonde, men fondene har fået det sværere de seneste år, hvor mange ikke kan levere afkast i nærheden af tidligere tiders niveauer. Dels har de sværere ved at foretage attraktive opkøb, fordi velpolsterede virksomheder ofte kan opnå større synergier og derfor overbyder fondene. Dels er det blevet både sværere og dyrere at få finansiering i bankerne, hvilket medfører, at fondene må skyde mere egenkapital ind i forbindelse med opkøb, og det sænker afkastet. Det lavere afkast medfører også, at det kan blive sværere for fondene at tiltrække investorer til fremtidige fonde.

Den kommende nationalbankdirektør, Lars Rohde, er blandt de skeptiske i forhold til kapitalfondenes fremtidige muligheder. Da Rohde som ATP-topchef i oktober talte på kapitalfondenes årsmøde, understregede han, at de skærpede kapitalkrav til bankerne betyder, at de skal have et højere likviditetsberedskab. Det medfører, at prisen på likviditet vil stige betydeligt, og det får stor betydning for kapitalfondene, hvis jubelår frem til 2008 i høj grad var båret af rigelig adgang til billig likviditet. De næste ti år kan dermed blive lidt af et udskilningsløb for kapitalfondene, hvor der kun vil være plads til de bedste fonde.

Bankerne i kapitalknibe

Mens der som følge af centralbankernes massive opkøbsprogrammer er masser af likviditet i finansmarkederne, er likviditet en mangelvare i bankerne, og 2012 blev da også endnu et år, hvor mange sunde små og mellemstore virksomheder fortsat måtte gå forgæves i bankerne efter kapital. Og det er ikke bare i Danmark, men i det meste af Europa, at bankerne er dårligt kapitaliserede. Ifølge flere økonomer er det ligefrem hovedårsagen til, at Europa får svært ved at få gang i væksten og jobskabelsen. Uden markant flere udlån til sunde virksomheder vil der ikke blive skabt mærkbart flere job i Europa. Men en rekapitalisering af bankerne vil næppe komme fra politisk side, hvor holdningen er, at bankerne har fået rigelig hjælp.

På det nævnte årsmøde for kapitalfondene smed Thomas Borgen, der er chef for virksomhedsudlån i Danske Bank, da også fløjlshandskerne. Beskeden var, at de europæiske banker overordnet set mangler kapital, og dermed bliver det også dyrere for kunderne at låne fremadrettet.

Pensionsselskaber kæmper med afkastet

Det er imidlertid langtfra kun kapitalfonde, der er presset af svage afkast. Det blev slået fast i året, der gik, at det er op ad bakke for pensionsselskaberne at levere tilfredsstillende afkast, som kan sikre, at fremtidens udbetalinger kan følge med prisstigningerne i samfundet. Lars Rohdes ATP er således langt efter sine mål for, hvor meget der skal tjenes i investerings- og afdækningsvirksomheden frem mod 2015, hvis der skal være råd til at opskrive pensionerne, og andre pensionsselskaber kæmper ligeledes med at skabe acceptable afkast i en verden med rekordlave renteniveauer.

Intet tyder på højere renteniveauer lige med det første, så skal der sikres bedre afkast, må man søge mod mere risikofyldte aktiver, og dermed øges risikoen selvsagt også. Det er en meget svær balance for pensionsselskaber, der er nødt til at kunne svare sine store forpligtelser i fremtiden og derfor må have en forsigtig tilgang. Flere pensionsselskaber er dog i stigende grad begyndt at søge mod blandt andet virksomhedsobligationer som et sted, hvor der er et attraktivt forhold mellem afkast og risiko. Men hvis alle bevæger sig i samme retning op ad risikostigen, bliver sandsynligheden for bobler også større.

Rekordår for bøder til bankerne

Bankaktier har globalt set været blandt de bedste i 2012 på trods af, at året på mange måder har været et annus horribilis for sektoren. Således blev 2012 rekordår for bøder til de internationale storbanker. Og sæt lige kaffen ned. Alene årets ni største bøder løber ifølge CNN op i mere end 34 mia. kroner, mens det russiske medie RT i sin samtælling af samtlige bøder til bankerne når op på mere end 100 mia. kroner i år. De helt store syndere har været sagen om den manipulerede rente LIBOR, hvor foreløbigt Barclays, Standard Chartered og UBS har betalt milliardbøder, samt sager om brud på sanktioner mod Iran og hvidvaskning. Senest har storbanken HSBC indvilget i at betale næsten 11 mia. kroner til de amerikanske myndigheder i en sag om hvidvaskning.

Dertil skal lægges retsopgør mellem banker og kunder om dårlig rådgivning og salg af risikable produkter, som eksempelvis de mange swapsager der er begyndt at skylle ind over Europa sager der også vil ramme Danmark i 2013. Og bøderegnen ventes i det hele taget at fortsætte i 2013, om end niveauet næppe kan blive lige så omfattende som i 2012. Dog spøger CNN allerede med at kalde det bankernes »New Normal«.

»New Normal«

Det er helt sikkert ikke Danske Bank, som CNN tænker på med sit drilske »New Normal«, men det er med til at understrege, hvor uheldigt dette slogan er, om end der er mange sandheder i, at verden efter krisen nok har forandret sig ret så permanent på mange områder. Som bøderegnen og de mange ventende retsopgør viser, har bankerne langtfra lagt skeletterne fra finanskrisen bag sig. Bankerne er forhåbentlig blevet klogere, og de mener selv at være klar til at rykke videre ud af krisens skygge. Men at tro at befolkningerne verden over allerede nu er klar til at tilgive bankernes for deres rolle i finanskrisen er naivt. Hele sandheden om redningen af den finansielle sektor skal frem, og de mange retslige opgør skal være afsluttet, hvilket vil tage flere år. Først derefter har bankerne mulighed for at få forbedret deres omdømme, hvis de vel at mærke forandrer sig på en troværdig måde over for kunderne. 2013 ligner endnu et svært år for bankerne, hvad angår såvel kapitalsituation, bøder som omdømme.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere