Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Aktier: Overraskende stigning i Mærsk mens Genmab dykker

Trods regnskabstal under analytikernes forventninger er aktierne i A.P. Møller-Mærsk torsdag middag stukket af fra de øvrige aktier i det danske eliteindeks.

Udviklingen i det lyseblå konglomerats to aktier bringer samtidig C20 Cap på rekordkurs med en stigning på 0,4 pct. til 1155,89.

A.P. Møller-Mærsk leverede fra morgenstunden regnskabstal for første kvartal, og de skuffede lidt i forhold til analytikernes forventninger.

Konglomeratet landede et driftsoverskud før af- og nedskrivninger, EBITDA, på 1706 mio. dollar i årets første tre måneder mod et ventet plus på 1831 mio. dollar ifølge et estimat indsamlet af Ritzau Estimates.

REAKTION I MÆRSK-AKTIEN OVERRASKER

Trods den umiddelbare skuffelse stiger Mærsk B med 4,8 pct. til 12.280 kr., mens A-aktien ligger 4,0 pct. højere i 11.760 kr., efter at aktierne ellers startede dagen med at falde.

- Jeg havde ikke lige dømt aktien til at skulle stige på regnskabet, som efter vores vurdering var lidt til den svage side, siger senioraktierådgiver Martin Munk fra Jyske Bank til Ritzau Finans.

- Der var på forhånd måske også relativt afdæmpede forventninger til regnskabet, men stadigvæk havde jeg ventet, at aktien skulle en lille smule ned på det. Udlandet køber pænt ind på det, og det er selvfølgelig også en aktie, der har underperformet gruppen af industriaktier og C20 ganske pænt på det seneste, tilføjer han.

LUNDBECK FORTSÆTTER OP

i topfeltet af C20 ligger desuden Lundbeck med en stigning på 2,4 pct. til 344,10 kr. Aktien fortsætter dermed de positive takter efter onsdagens overraskende stærke regnskab for første kvartal. I kølvandet af regnskabet har analytikerne hos SEB hævet kursmålet for aktien, men sænket anbefalingen til "hold" fra "køb".

Blandt de faldende aktier findes Genmab, som kom med regnskab efter børslukketid onsdag. Op til regnskabet steg Genmabs aktie onsdag 4,4 pct., men den har efter regnskabet ikke formået at kunne fastholde stigningerne. Med et fald på 2,4 pct. ligger Genmab som den mest faldende aktie i det danske eliteindeks.

GENMAB-REGNSKAB UDEN OVERRASKELSER

- Det var et regnskab uden nyheder, der var ingen "triggere", hvis man havde håbet på det - og aktien var også steget pænt op til regnskabet. Der har måske været nogle forventninger om, at der ville komme en opjustering, men den kom ikke. Det mener vi nok kan komme senere på året, da forventningerne ser ret konservative ud, siger Martin Munk.

Pandora ligger med et fald på 1,8 pct. til 697,50 kr. ligeledes og roder rundt i bunden. Smykkeproducenten har fået sænket sit kursmål hos både Goldman Sachs og SEB. Aktien tog et stort dyk tirsdag, men genvandt terræn onsdag med en stigning på 4 pct. til 710 kr.

- Pandora har været ekstrem volatil i kølvandet af regnskabet, og det er de efterdønninger, som måske påvirker. Der er også opmærksomhed om de short-positioner, der er i aktien, og der er også kommet en ny til, og det er måske det, der spiller et puds i dag, at man nu får at vide, at der er endnu en aktør, der tager et bet på, at Pandora skal underperforme, siger Martin Munk.

SHORTPOSITIONER I PANDORA

Senest er amerikanske Blue Ridge kommet på listen over fonde, der har valgt at satse på et fald i Pandora-aktien, og ifølge investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet har amerikanske fonde samlet set satset 3,5 mia. kr. på en nedtur i aktien.

- Det er næppe tilfældigt, at det er amerikanske sælgere, som melder sig som investorer, som satser på en nedtur. Dels har amerikanere for vane at være blandt de mest aggressive investorer, og dels er det netop på det amerikanske detailmarked, hvor Pandora oplever modvind. Det er således i investorernes egen geografiske baghave, at en betydelig del af short-salgsalibiet stammer fra, skriver Per Hansen i en kommentar.

Jyske Bank har en positiv holdning til aktien, som Martin Munk betegner som "fundamental meget billig".

- Men det er meget stemningspræget omkring aktien lige nu. Der er lige nu en stor skepsis om det amerikanske marked og det engelske for den sags skyld, men der er altså også nogle markeder, som bare buldrer afsted. Lige nu er det skeptikerne, der har overtaget, virker det til, men aktien ser rigtig billig ud efter vores vurdering, siger Martin Munk.

GN-aktien ligger 1,1 pct. højere i 197,80 kr. Investorerne har fået nyt fra Bernstein, der har hævet GN's kursmål til 225 kr. fra 184 kr. Anbefalingen hedder fortsat "outperform".

DUKKERT TIL MT HØJGAARD-EJERE

Efter regnskabet fra entreprenørselskabet MT Højgaard, der ejes af de to børsnoterede selskaber Monberg & Thorsen og Højgaard Holding i forholdet 46 pct. 54 pct., sænker Danske Bank anbefalingen af de to aktier til "sælg" fra "køb".

Kursmålene bankes samtidigt massivt ned. I Højgaard Holding fra 320 kr. til 200 kr. og i Monberg & Thorsen fra 335 kr. til 220 kr. Aktien i Monberg & Thorsen falder 4,5 pct. til 222 kr., mens Højgaards aktie ligger 6,2 pct. lavere i 228 kr.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen