Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Aktier: Novo lavere trods mia.gevinst

C20-indekset åbner med et fald på 0,3 pct. Novo Nordisk er med til at trække ned efter tirsdagen markante fremgang og trods udsigt til engangsindtægt på 1,1 mia. kr.

C20-indekset åbner med et fald på 0,3 pct. til 406,28, hvor Novo Nordisk er med til at trække ned efter tirsdagen markante fremgang og trods udsigt til engangsindtægt på 1,1 mia. kr.

Amagerbanken fortsætter nedturen efter mandagens himmelflugt, idet eksperter ifølge Berlingske Business vurderer, at der er behov for endnu en aktieemission. 

Læs også: Novo begrænser efterårets C20-fald

De europæiske aktieindeks falder 0,1-0,4 pct. Novo Nordisk åbner 0,4 pct. lavere i kurs 515,5, efter tirsdagens fremgang på 2,2 pct. Selvom den danske medicinalgigant står til en engangsindtægt på 1,1 mia. kr., efter at Bristol-Myers Squibb har købt selskabet Zymogenetics, som Novo Nordisk ejer 26 pct. af, så vurderer Nordea, at frasalget er for lille til at ændre på bankens holdning til Novo Nordisk. Det skriver Nordea i sin morgenberetning. Beløbet svarer til 2,2 kroner pr. Novo Nordisk aktie. Købsprisen er med en præmie på 84 pct. i forhold til Zymogenerics børskurs inden buddets offentliggørelse. Novo Nordisks forestående salg af koncernens ejerandel i det amerikanske biotekselskab Zymogenetics sker til en attraktiv pris, når den almindelige situation på markedet tages i betragtning. Og Novo Nordisk har ikke længere brug for de kompetencer, som ligger i selskabet idet de teknologier, som ligger inden for Novo Nordisks fokusområde, allerede er overført til det danske selskab. Det vurderer Novo Nordisk koncernfinansdirektør Jesper Brandgaard over for RB-Børsen.

A.P. Møller - Mærsk falder 0,1 pct. til kurs 43.700. Mangel på kølecontainere får Maersk Line til at stoppe for brugen af 20 fods kølecontainere - de såkaldte reefercontainere - på visse ruter fra Oceanien (Australien, New Zealand og Stillehavsøerne) til lande i Europa og Afrika. Det skriver shippingavisen Llyods List.

Lundbeck løftes 1,3 pct. til kurs 92. Britiske apoteker har svært ved at få "mærkemedicin" og venter det bliver værre fremadrettet. Det viser en undersøgelsen "The Annual Chemist and Druggist Stock Survey, skriver Pharmatimes. Blandt de produkter der er en mangelvare er Lundbecks antidepressive middel, Cipralex.

Læs også: C20 sejlede flot gennem regnskabssæsonen

SAS-aktien stiger 1,0 pct. til kurs 20,5. Det går rigtigt godt for det skandinaviske luftfartsselskab i øjeblikket. Markant fremgang i salget af de dyre sæder på business class, både til Asien og USA, men noget overraskende også på europæiske ruter giver nu SAS mod til at erklære lavprisselskaberne krig. Det skriver dagbladet Børsen.

- Kombinationen af vore høje punktlighed, kommercielle platform og løbende væsentlige omkostningsbesparelser har givet os stor selvtillid. Det giver os nu en mulighed for at agere offensivt og aggressivt på markedet, siger John Dueholm, der viceadm. direktør i SAS.

Amagerbanken åbner 19,6 pct. lavere i kurs 8,6. Flere eksperter spår, at Amagerbanken ikke har nok i de 750 millioner kroner, som banken formentlig netop har fået i hus. De frygter, at den er nødt til at gennemføre endnu en aktieemission. Det skriver Berlingske Business. Den kriseramte byggebank har allerede i al hemmelighed haft følere ud hos flere egnede emner som afløser for den nuværende direktør Jørgen Brændstrup, men ingen af dem har ønsket jobbet, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

RB-Børsen

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu