For én gangs skyld har regeringen chancen for både at blæse og have mel i munden. Den kan med et snuptag polstre statskassen med et firecifret milliardbeløb og løse en række af pensionssektorens og samfundets problemer.
Regeringen mangler penge. Næste år bruger den omkring 90 milliarder kroner mere, end den tjener – penge, som fremtidens skatteydere skal betale tilbage.
Samtidig taler vismændene om et presserende behov for en vækstpakke på ti milliarder kroner, forskellige dele af erhvervslivet kræver målrettede vækstpakker, og oppositionen vil bruge milliarder af kroner på at fremrykke offentlige investeringer. Alt sammen noget, som vil gældsætte Danmark yderligere.
Men gældsætningen er helt unødvendig. Med et snuptag kan regeringen få adgang til en skattekiste bestående af hele 1.000 milliarder kroner. Og det endda uden at hæve skatten eller bruge færre penge på andre serviceområder. Samtidig giver det større gennemsigtighed for pensionskunderne samt ingen bøvl med hverken udflytning af pension til lavskattelande eller med udligningsskat ved fremtidige ændringer af skattesatser.
Tricket er at lade danskerne betale skat, når de sætter penge ind på deres pensionsopsparing og ikke, som i dag, når de hæver pengene fra pensionsopsparingen.
Milliarder til gode
Den danske stat har milliarder af kroner til gode, som er deponeret hos pensionsselskaberne. Det skyldes, at vi først betaler skat af vores pensionsopsparing, når vi får den udbetalt. I mange andre lande betaler pensionsopsparerne skat, når pengene sættes ind på opsparingen.
En af landets førende pensionsaktuarer foreslår nu regeringen at kopiere modellen fra udlandet, og han bakkes op af en professor fra Copenhagen Business School.
Modellen kan endda indføres med tilbagevirkende kraft. Og gerne med tilbagevirkende kraft.
Danskerne har i alt sparet 2.500 milliarder kroner op til pensionisttilværelsen, som de mangler at betale skat af. Hvis skatteprocenten sættes til 40 procent, betyder det, at staten med et slag får adgang til svimlende 1.000 milliarder kroner.
»Pengene kan hjemtages uden negative konsekvenser for forbrugere og samfund,« siger aktuar og pensionsekspert, Jørgen Svendsen.
Hvor utroligt det end lyder, betyder det intet for pensionskunderne, om skatten opkræves ved ind- eller udbetaling. De får akkurat det samme ud af det i sidste ende.
Kan bruges på mange måder
Et eksempel: En person sætter 10.000 kroner ind på en opsparing, som forrentes med fem procent om året i ti år. Det bliver til 16.289 kroner. Så kommer skattefar og tager de 40 procent, som pensionskunden skylder. Tilbage står 9.773 kroner.
Hvis skattefar i stedet tager de 40 procent med det samme, er udgangspunktet for pensionsopsparingen 6.000 kroner. Efter ti år med fem procents forrentning er det vokset til 9.773 kroner. Pensionskunden kan altså være ligeglad med, om beskatningen sker på det ene eller andet tidspunkt.
Staten, derimod, fremrykker en indtægtskilde og får adgang til 1.000 milliarder kroner.
Det er mange penge, som naturligvis skal bruges med omtanke:
»Pengene kan bruges på mange måder. De kan eksempelvis investeres i dansk infrastruktur, forskning eller teknologiudvikling. Eller de kan samles i en statsfond og afsættes til fremtidig skatteindtægt. På den måde sparer staten investerings- og administrationsomkostninger samt risikotillæg af 1.000 milliarder kroner, som i dag går til pensionsselskaberne. Det er altså ret mange penge – formentligt lidt over ti milliarder kroner om året,« siger Jørgen Svendsen.
Kontrol over den udskudte skat
Samtidig får staten styr på den udskudte skat. EU har pålagt Danmark, at også udenlandske banker og pensionsselskaber skal have ret til at forvalte danskernes pensioner fra et udenlandsk selskab. Det kan gøre det vanskeligt at hive den udskudte skat hjem fra danskere, som flytter til udlandet for at nyde varme, sol og billigere biler i Sydeuropa, Thailand eller USA. Staten er ude over det problem, hvis skatten opkræves ved indbetalingen.
Derfor bakkes forslaget op af professor på Copenhagen Business School, Finn Østrup:
»Staten kan med ét slag løse en række problemer, som den står overfor på pensionsområdet,« siger Finn Østrup.
Han er dog ikke meget for at overlade så mange penge til politikere:
»Jeg frygter, at de vil udnytte det øgede råderum til nye udgiftskrævende projekter, som ikke er til gavn for borgerne,« siger han.
Bekymringen deles af professor Peter Løchte Jørgensen fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet:
»Jeg vil bestemt ikke være tryg ved at sætte staten til at forvalte så mange penge,« siger han.
Professoren ser dog en række fordele ved at ændre beskatningstidspunktet:
»Alt i alt vil der være tale om en forenkling af et kompliceret pensionssystem,« siger Peter Løchte Jørgensen.
 |
