To af landets mest magtfulde og myteomspundne virksomheder - Carlsberg og A.P. Møller - har som noget nyt hentet den nye topchef udefra. Det kan give det nødvendige nye, friske pust. Men begge virksomheders historier er vigtige at få med – også.
»Det sikre valg,« lyder vurderingen fra aktiemarkedet og ledelseseksperter om Carlsbergs nye topchef, den 52-årige Jørgen Buhl Rasmussen.
Buhl Rasmussen får en fin velkomst. Sådan er det. Nyt blod gør sig altid godt i aktie- og medieverdenen. Men egentlig ved vi utrolig lidt om den seneste arvtager af det guldæg, som brygger Jacobsen lagde for rundt regnet 150 år siden.
Buhl Rasmussen har en fin karriere i detailhandelsverdenen – senest fra Gillette – men altså hidtil uden at have levet med presset som CEO (topchef). Han kom til Carlsberg for godt et år siden, og det betyder, at han ikke er vokset op med Carlsberg-ånden inde under huden. Altså den særlige ånd, som bestyrelsen er sat i verden for at føre videre, og som betyder, at Carlsberg er mere end »blot« et bryggeri. Det er danskernes bryggeri.
Carlsberg er et nationalt klenodie med de fordele og ulemper det giver for en stor international virksomhed. En virksomhed som bekender sig stærkere og stærkere til sine rødder. En virksomhed, som har en fantastisk god og spændende historie at fortælle, og som da også i stigende grad gør det.
Heldigvis må man sige. Formanden, professor Povl Krogsgaard-Larsen, får fra tid til anden kritik af, at professorvældet i bestyrelsen ikke forstår sig på kunsten at begå sig i den internationale forretningsverden og på aktiemarkedet. At bestyrelsen mere forstår sig på kunst, kultur og uforståelig grundforskning end på benhård business.
Men heldigvis lader Carlsberg-formanden sig ikke distrahere af kortsigtede krav fra aktiemarkedet. I bund og grund er øl jo mere eller mere blot et produkt på linie med Gillettes produkter. Det er først når historien om Carlsberg fortælles, at pilsneren fra Valby får karakter.
Det er i dette lidt udefinerlige farvand den nye Carlsberg-boss skal navigere.
Først nu skal Buhl Rasmussen stå på egne ben som CEO. Og det er væsensforskellig fra at have ansvar for delmarkeder og geografiske områder. Kæmpe med bestyrelsen på den ene side og aktiemarkedet og det omgivende samfund på den anden. Derudover skal han fremover arbejde tæt sammen med sin viceadministrerende direktør, Jørn P. Jensen, som også gik efter topjobbet, men som altså blev slået af Buhl Rasmussen. De to skal fra starten klart have defineret den indbyrdes rollefordeling fremover.
Topjobbet i Carlsberg er – normalt – et job, som kan føre meget mere med sig. Tænk bare på Poul J. Svanholm, som via Carlsberg satte sig tungt på formandsposten i Danske Bank og herudover har haft en central rolle i A.P. Møller-bestyrelsen i et par årtier. Nuvel, Carlsberg-jobbet kan dog også føre mindre glorværdige karrierer med sig. Tænk blot på Flemming Lindeløvs seneste nedtur.
Samtidig med Buhl Rasmussens overtagelse af topposten går den nuværende Carlsberg-chef, Nils Smedegaard Andersen, til Esplanaden for som den første udefrakommende at overtage den suverænt mest prestigefyldte CEO-post i Danmark, nemlig seniorstolen i A.P. Møller - Mærsk.
Smedegaards entre på topposten i Carlsberg var ikke uden problemer. I særlig grad kom han i karambolage med aktie- og medieverdenen, som Smedegaard i sin første tid i Carlsberg alene betragtede som to nødvendige onder. Senere har Smedegaard dog udviklet sig til en fremragende kommunikator (og det bliver spændende at se, om han fører det med til A.P. Møller.)
Jørgen Buhl Rasmussen har kommunikationsmæssigt fået en glimrende start på sin nye karriere med en åben og meget kommunikerende stil. Et smil og imødekommenhed gør det dog ikke alene. På den lidt længere bane skal der resultater til.
To af landets førende og mest myteomspundne virksomheder, A.P. Møller - Mærsk og Carlsberg, har dermed med de seneste sceneskift taget det store spring ud på dybt vand og udnævnt to udefrakommende til topposten. Det er nye tider i dansk business.
