Det har taget nogle år for Stine Bosse – dansk erhvervslivs vel nok mest magtfulde kvinde – at acceptere, at hun er rollemodel for andre kvinder. Men man er nødt til at acceptere den rolle, siger hun, der selv har taget flere hovedspring direkte ud på dybt vand.
Stine Bosse havde kun én betingelse, da hun i sin tid tog imod jobbet som kontorchef i forsikringsselskabet Tryg. Og det handlede ikke om løn, for det havde hun slet ikke overvejet.
“Jeg sagde til den funktionsleder, som havde peget på mig, fordi han så et lederpotentiale i mig, at jeg ville have lov til ikke at være bange for ham – og at jeg ville have lov til at kvaje mig! Det accepterede han, og han blev en superchef.”
Der kan dog ikke have været mange ”kvajerter” undervejs, for Stine Bosse er i dag én af de mest magtfulde kvinder i toppen af dansk erhvervsliv. Fra hun dengang tog det nærmest revolutionerende spring i en konservativ branche fra jobbet som sagsbehandler til kontorchef – siden administrende direktør i TrygVesta – og i dag også koncernchef for den gigantiske nordiske forsikringskoncern med mere end 4.500 medarbejdere i fem lande.
“Jeg har kun haft mandlige chefer. Men jeg har været utrolig privilegeret ved, at de har troet mere på mig, end jeg selv gjorde. Jeg har undervejs tænkt på den her typiske kvindelige måde – kan jeg nu klare det? Og på sin vis er det godt at holde fast i en vis ydmyghed. Men mit bedste råd er, at man skal tage imod de chancer, som livet nu giver én.”
På dybere og dybere vand: Stine Bosse fik en anden stor chance, da daværende direktør i Tryg Vesta, Alf Duch-Pedersen, pegede på hende som personaledirektør:
”Først blev jeg rasende på Alf Duch og tudede i flere dage, fordi han omplantede mig i organisationen. For det er så typisk kvindeligt at ville gøre de ting, man er i gang med, færdige først. Men han gjorde mig en stor tjeneste,” siger Stine Bosse, der siden tørrede øjnene og tog nogle lange og lærerige snakke med ham om det nye job.
”Og jeg lærte utroligt meget. Han smed mig ud på helt dybt vand, og jeg var ikke sikker i min sag, men jeg var bare nødt til at lære tingene i en vis fart.”
Resten er – næsten – historie: Stine Bosse blev administrerende direktør og siden også koncernchef. Med andre ord: Vandet blev stadig dybere.
På den måde er hun blevet en stærk rollemodel for andre kvinder – og mænd – hvilket også var én af de ting, som dommerkomiteen pegede på, da den for nylig gav hende den ærefulde Lloyd-pris.
Bruger du din rolle som forbillede for andre kvinder?
”I starten var jeg urolig over at være rollemodel. På den ene side er ansvaret fantastisk – på den anden side skal du kunne bære det. Jeg havde svært ved at påtage mig rollen. Men det er jeg kommet over, jeg mener face the music - vi kvinder er nødt til at acceptere den rolle. Selv var jeg meget fascineret af Bodil Nyboe Andersen, da jeg i sin tid læste om hende i avisen. Hun var nok den eneste, der var tilstrækkelig tæt på, til at jeg kunne relatere mig til hende,” siger Stine Bosse.
Hun nævner Bill Clinton som et mandligt forbillede, fordi ”han har gjort en forskel som leder”.
Fokuser på bolden
Hvorfor tror du, at kvindelige ledere trækker flere kvindelige ledere med sig?
”Det er jeg selv et eksempel på. Da vi skulle rekruttere den første nye koncerndirektør, var jeg meget optaget af, at det var en kvinde – der selvfølgelig havde de rigtige kompetencer (Kjerstin Fyllingen, direktør for den norske afdeling, red.). Jeg tror, at to kvinder er bedre end én”.
Har du et eksempel på det?
”På det lidt mere banale og personlige plan er det bare rart at have en anden kvinde at snakke med, når vi er af sted som direktionskollegium og smalltalker ind imellem. Fagligt – i forhold til beslutningsprocesser – gør det også en forskel. Selv om mange mænd også bruger deres feminine sider og kvinder deres maskuline, er det klassiske feministiske, at kvinder er mere optaget af balance, når der skal træffes beslutninger, mere optaget af at gøre det som et hold – det er måske noget, der stammer fra yngelplejetankegangen?”
Stine Bosses råd til andre – både mænd og kvinder – er, at de i højere grad skal holde øje med bolden i stedet for at fokusere for meget på sig selv og egne ambitioner:
“Ræk armen ud til en kollega, der har brug for det. Succes handler ikke om dig selv og dine egne resultater – det er en holdsag. Og så er det lederen, som skal holde øje med, hvordan den enkelte klarer sig.”
Har du brug for at kende danske erhvervslederes dagsorden?
Så bestil Berlingske Nyhedsmagasin, hvor du hver fredag gennem reportager, analyser og interviews kommer tæt på beslutningstagerne.
