10 undværlige ting til forretningsrejsen 1. MiLi iPhone Projector Når du rejser let, er det ikke ligefrem powerpoint-projektoren, du pakker som det første. Men hvorfor så ikke se film og holde videopræsentationer med MiLis iPhone Projector.Gadget-sitet Think Geek kalder den en "biograf i din lomme," - en meget passende beskrivelse. MiLien er en sammenklappelig mini-projektor designet til at passe til en iPhone eller en bærbar via et VGA-stik. Biografens "lærred" måler op til 70 tommer i bredden - altså lige knap 180 cm.Pris: 2.000 kr. 2. BlackBerry Torch 9800 Næste generation af BlackBerrys bud på en smartphone har fået navnet Torch. Hvor Apple har fundet hjerterne hos den kreative klasse, med opfindelsen af farven hvid og de kendetegnende rundede kanter, anses BlackBerry som forretningsverdenens foretrukne smartphone.Torchen er kun lige blevet lanceret i USA, men skal nok nå til de danske kyster. Pris: 1.160 kr. 3. Kreditkort-pæren Indrømmet. Det er formentlig ingen nødvendighed, men ideen er sjov og tilpas smart til at blive den forretningsrejsendes følgesvend.
Undrer du dig over hvad kreditkort-pæren er? Det er et kreditkot med en pære i. En helt flad pære, der kan passes ned blandt American Express og Visa'erne i din pung. Også god til at bekæmpe mørkets frembrud. Hvordan har du nogensinde kunnet undvære den?
Pris: 30 kr. 4. Powermonkey-Explorer oplader Her er lidt guf til gadget-folket. På langfart er det alfa omega at have strøm på mobilen. Med en Powermonkey er det slut med at skulle købe nye ladere undervejs, fordi man har glemt den originale derhjemme.
Kraftaben er drevet af små solceller, så den behøver ikke en stikkontakt. Sol er dog en forudsætning for den genialitet. Måske de London-rejsende skal overveje et alternativ. Pris: 500 kr.
JavaScript and ActiveX must be enabled to view the image gallery