Hos Microsoft Research arbejder et team på at skabe den bærbare projekter, således at alle flader kan blive en skærm. På billedet demonstrerer en af forskerne bag projektet, Hrvoje Benko, hvordan projektoren kan vise et numerisk tastatur på hånden. Og ikke nok med det. Han kan også indtaste telefonnummeret i håndfladen.
8. maj 2012
1 / 12
Fotograf: Anders Rostgaard
Vi kender alle til at dele tekst og indhold på skærmen med andre, men det er stadig besværligt at dele fysisk indhold. I projektet IllumiShare arbejder forskere med at gøre denne oplevelse mulig. Ved hjælp af en projekter og et kamera, der hænger over skrivebordet, kan to personer eksempelvis spille kryds og bolle eller lave et fælles håndskrevet mindmap over distancen. Projektet kan også bruges til fjernundervisning, hvor de studerende fra distancen kan skrive på den fysiske whiteboard-tavle hjemme fra køkkenbordet.
8. maj 2012
2 / 12
Fotograf: Anders Rostgaard
Kinect-teknologien, der gør det muligt at følge kroppens bevægelser, har langt mere potentiale, end man lige forestiller sig. Netop fordi teknologien har en mulighed for at afstandsbedømme objekter, og fordi den ved, hvor den befinder sig i rummet, kan den bruges som en billig, men effektiv 3D-scanner af objekter. Traditionelle 3D-scannere er stadig meget dyre.
8. maj 2012
3 / 12
Fotograf: Anders Rostgaard
På billedet ses prototypen på en kontaktlinse, der automatisk måler blodsukkerniveauet hos diabetes-patienter. Sukkersygepatienterne kontrollerer i dag deres blodsukker ved at prikke et lille hul på huden og udvinde en lille dråbe blod. Selv om indgrebet er forholdsvist harmløst, så vil andre teknologier som den lille kontaktlinse måske kunne lette hverdagen.
8. maj 2012
4 / 12
Fotograf: Anders Rostgaard
I science fiction-filmen Minority Report fra 2002 kontrollerede hovedrolleindehaveren Tom Cruise it-systemerne ved at gestikulere foran gennemsigtige glaskærme. Her 10 år senere er dele af denne sci-fi-teknologi begyndt at blive en realitet. Med Kinect-teknologien, der kan aflæse kroppens bevægelser, åbner sig et væld af nye muligheder for at betjene computerne, som det ses på billedet.
8. maj 2012
5 / 12
Fotograf: Anders Rostgaard
Denne fladskærm er helt speciel, fordi den - som billedet illustrerer - kan se, hvad der foregår af fysiske ting ovenpå skærmen. Til forskel fra en almindelig trykfølsom skærm på f.eks. en tabletcomputer, kan adskillige mennesker betjene skærmen samtidig. Forklaringen er, at skærmen er et stort kamera, der scanner, hvad der ligger på toppen af det. Og hvad skal man så bruge det til? I følge Microsoft kan det være smart i forbindelse med produktion af grafisk materiale, hvor fotografen eksempelvis kan stå i det ene hjørne og vælge billeder, mens layouteren i det andet hjørne kan montere dem på siderne. Dette virtuelle skrivebord er for længst røget ud af prototype-laboratorierne.
8. maj 2012
6 / 12
Fotograf: Anders Rostgaard
Velkommen indenfor i det digitale hjem hos Microsoft i Redmond. I et hjørne af en grå og kedelig kontorbygning har Microsoft de seneste mange år haft indrettet et meget realistiske hjem, der viser, hvordan fremtidens hjem vil tage sig ud med alskens nye teknologier.
Teknologierne i hjemmet er endnu ikke på markedet, og kun bygget for at demonstrere mulighederne - også for at inspirere Microsofts egne udviklere. Til gengæld hjemmet også digitalt i alle hjørner og kroge.
Det digitale hjem opdateres løbende og renoveres fra bunden hvert andet år. På billedet ses en lille skål på skænken i entréen, hvor man kan lægge ting og få informationer fra sit løbeur og oplade sin smartphone.
8. maj 2012
7 / 12
Fotograf: Anders Rostgaard
Når man træder ind i det digitale hjem hos Microsoft og tænder lyset, giver en skærm indbygget i tapetet et hurtigt overblik over, hvad de forskellige familiemedlemmer foretager sig netop nu.
8. maj 2012
8 / 12
Fotograf: Anders Rostgaard
Microsofts bud på det digitale hjem er langt fra et hjem fyldt med ledninger og digitale skærme. Til gengæld er de fleste analoge ting digitale, som eksempelvis denne opslagstavle, som forener det analoge og digitale. En af idéerne er, at når man modtager en fysisk papir-invitation til en fest, er invitationen kodet med en lille chip, som tavlen kan læse. Når man hænger invitationen op på tavlen spørger tavlen automatisk, om man ønsker at deltage i festen eller ej. Festarrangørerne får automatisk besked.
8. maj 2012
9 / 12
Fotograf: Anders Rostgaard
Hos Microsoft er køkkenbordet også intelligent, og man taler med "Grace", når man eksempelvis har behov for at få en opskrift frem eller – som billedet viser – skal have styr på sine piller. Bordet holder i denne situation øje med, om man spiser de rette piller, og om dosis er korrekt.
8. maj 2012
10 / 12
Fotograf: Anders Rostgaard
Børnefødselsdag, men hvad skal vi lave? Her er et bud i det digitale hjem. Dugen på spisebordet er en stor skærm, som faktisk er interaktivt. Deltagerne i børnefødselsdagen kan derfor med håndbevægelser kontrollere det lille fly, som til at begynde med holder parkeret på den virtuelle dækserviet.
8. maj 2012
11 / 12
Fotograf: Anders Rostgaard
Allerede nu er vi ifølge Microsoft ret tæt på en virkelighed med papirstynde skærme, der nærmest kan sættes op i stedet for tapetet. Og mulighederne med den slags demonstrerer Microsoft her på teenageværelset, hvor tapetet er en musikafspiller, tv-skærm, adgang til de sociale medier og meget mere. Men hvad sker der, når tante Anna kommer besøg? Vupti, så er tapetet roligt og uden forstyrrelser, samt udstyret med billeder af børnebørnene.
8. maj 2012
12 / 12
Fotograf: Anders Rostgaard