Kapitalmarkedsdage for TDC
Klokk en 09.30: På Docken på Østerbro havde TDC samlet alle koncernens ledere. Dagen begyndte med morgenmad, og herefter gik koncerndirektørerne på scenen to og to med oplæg og fortælling om strategien de næste tre år. Her lægger topchef Carsten Dllling ud med en joke om sine evner på en guitar.
Klokken 10.05: Direktionen sidder klar til at gå på scenen på Docken. Koncentrationen er høj, da det er vigtigt for dem, at den nye strategiplan bliver forankret i alle dele af TDC.
Klokken 14.15: Koncernens godt 650 fremmødte ledere bliver stærkt underholdt af rapperen Per Vers, der freestyle rapper ud fra sine noter fra strategi-oplæggene.
Klokk en 14.30: Carsten Dilling og Jens Munch-Hansen har et øjebliks sjov efter Per Vers’ optræden. Den første præsentation af TDCs strategi 2013-2015 er veloverstået, og de 650 fremmødte ledere har modtaget den nye kurs positivt.
Klokken 15.50: Koncernledelsen flyver fra København til London. Af sikkerhedsårsager deler koncernledelsen og rådgivere sig op på to fly. Flyveturen bruges på forberedelse og lidt afslapning.
Klokken 18.00: Fremme på Berkeley Hotel i London. Efter en let middag er det tid til at gennemgå morgendagens strategi-lancering. Det foregår sammen med flere udenlandske rådgivere for at forberede sig på kritiske spørgsmål fra analytikerne dagen efter.
Klokk en 21.30: TDC-direktørerne gætter på, hvordan kursen bliver tirsdag, når strategien lanceres. De venter et kursfald. Aktien åbnede tirsdag i 39.08. Den laveste kurs var 37.70, gennemsnittet var 38.30. Lukkekursen blev på 38.40 – et fald på 1,74 procent.
Klokken 21.58: Carsten Dilling er gået op på sit værelse, hvor han bruger roen til at læse sine “cue cards” igennem og tilføje pointer, der er diskuteret i løbet af aftenens gennemgang. Klokken 06.00 venter en ny dag.
Klokken 07.45: Carsten Dilling har netop overstået dagens første interviews og den første briefing fra pressechefen. Det er blevet tid til morgenmad med TDCs bestyrelsesformand, Vagn Sørensen, hvor de sidste ting diskuteres.
Klokk en 08.25: Miriam Igelsø Hvidt, Eva Berneke, Carsten Dilling samt Danske Bank-analytiker Poul Ernst Jessen får sig en afslappende snak, før der skal præsteres fra scenen.
Klokken 08.35: Carsten Dilling åbner “Capital Market Day” foran cirka 75 fremmødte analytikere samt de over 500, der fulgte med via web cast.
Klokk en 13.30: Capital Market Day er forbi. Men for Carsten Dilling venter der nu interviews, som TDCs pressechef, Lasse Bastkjær Jensen, forbereder ham på. Han får opdateringer om, hvad der er sket på børsen, hvad der bliver skrevet på onlinemedier og sagt på TV.
Klokken 14.00: Roen er ved at lægge sig, mens Carsten Dilling taler med Berlingske. Han har også interviews med Ritzau, Reuters, TV 2, DR og Børsen. Der blev skrevet flere end 100 telegrammer og artikler i Danmark og udlandet om TDC.
Klokken 20.45: De to fly med TDC-koncernledelsen er landet. Carsten Dilling henter sin bil for at køre hjem til sin familie. Morgendagen begynder igen kl. 06.00, og der er telefonmøde kl. 08.00.
