Berlingske Business
LIVE:  God weekend

Skarp japansk minibil fra 139.900 kr.

Nissan Micra
Den nye Micra er helt anderledes bil end den mindre og ikke velkørende forgængermodel. Foto:

Nissan har trykket på genstart og skabt en velkørende og dynamisk designet Micra, som på ingen måde minder om sin triste forgænger. Den er hos forhandlerne nu til priser fra lige under 140.000 kr.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nissans danske forhandlere har nu åbnet op for bestilling af en af de største og vigtigste bilnyheder i 2017. Tidspunktet for lanceringen af den nye Micra er perfekt – den nye Micra rykker sig så langt fra sin konservative, alt andet end velkørende og markant mindre forgænger, og den tilhører klassen af minibiler, som er den mest populære klasse i Danmark.

23BILHEDR-114349.jpg
For abonnenter LÆS MERE : Kia Rio har fundet formlen til sikkert salg
Artiklen fortsætter under billedet
Nissan Micra
Den nye Nissan Micra er hos forhandlerne til priser fra 139.900 kr. Foto : PR

Selv med en pessimistisk indstilling er det svært at sige, at den nye Micra ikke vil blive en succes på vores breddegrader. Den kombinerer et særdeles vellykket, skarpt design med en omfattende sikkerhedspakke som standard, underholdning bag rattet og – viser det sig nu – et fornuftigt prisniveau. 139.900 kr. er prisen for indstigningsmodellen, og Nissan har som bl.a. også Seat med den nye Ibiza bestemt sig for ikke at tilbyde helt skrabede modeller, men i stedet for at gøre merprisen for veludstyrede og -motoriserede modeller mere overkommelig. Basismodellen Micra 1,0 med 70 hk og Visia City-udstyr til 139.900 kr. kommer uden aircondition, og merprisen for en Visia-udgave med aircondition beløber sig til kun 5.200 kr.

SEAT Ibiza

Visia City og Visia har derudover præcis samme udstyr som standard: sædevarme, LED-kørelys, Bluetooth og lydanlæg med betjening i via rattet, tågeforlygter, regnsensor, fjernbetjent centrallås, splitbagsæde, elruder foran, aut. nødbremsesystem med fodgængergenkendelse, fjernlysassistent og intelligent vognbaneassistent.

07BILHEDR-082334.jpg
Artiklen fortsætter under billedet
Nissan Micra
Infotainmentsystemet med stor skærm er standard fra midterste udstyrsniveau. Foto : PR

Basismotoren kan også kombineres med Acenta-udstyr med bl.a. infotainmentsystem med 7” skærm, Apple CarPlay, udvidet førerinfosystem, fartpilot, 16” fælge, opvarmede og el-foldbare sidespejle og skiltegenkendelse – merprisen i forhold til basismodellen holdes på 12.200 kr. Acenta-udstyrsniveauet åbner op for pakkeløsninger med ekstraudstyr, bl.a. den attraktivt prissatte Comfort Pack med aut. klimaanlæg, tonede ruder, nøglefri adgang og motorstart og 16” alufælge til kun 8.800 kr. Nissan tager på samme måde kun 5.000 kr. for at opgradere i motorrummet. 20 hk mere får man i turbomotoren på 0,9 liter. Micra 0,9 med 90 hk starter som Visia med aircondition ved 150.000 kr. og som Acenta ved 157.100 kr.

VW eGolf
Artiklen fortsætter under billedet
Nissan Micra
Micra Tekna, topmodellen, har som standard et specielt lydanlæg fra amerikanske Bose med højttaler indbygget i nakkestøtten. Foto : PR

De bedre udstyrede udgaver N-Connecta og Tekna fås udelukkende med turbomotoren med 90 hk eller dieselmotoren med samme ydelse. I de to udgaver er navigation, alufælge, læderrat, automatisk klimaanlæg og meget mere standard – topmodellen Tekna har derudover bakkamera, Bose-lydanlæg og parkeringssensorer som standard. Micra N-Connecta fås fra 166.100 kr., Micra Tekna fra 179.100 kr. Dieselmotoren på 1,5 liter med 90 hk koster 25.000 kr. mere end benzinmotoren med samme ydelse – fra 175.100 kr. som Visia til 204.100 kr. som Tekna. Den nye Micra står allerede hos forhandlerne, og Nissan holder åbent hus den 20. og 21. maj.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

I øjeblikket er der ikke tegn på, at inflation i Europa vil bide sig fast i de kommende år, fortæller investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen fra Sampension. Billedet ser lidt anderledes ud i USA,...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen