Berlingske Business
LIVE
08:42 Terror og Trump-skepsis sender aktiemarkederne ned

Shanghai 2017: Kopier, elbiler og masser af SUVer

23BILHEDR-145056.jpg
Det gamle britiske bilmærke MG lever stadig under nye kinesiske ejere. Men der er langt fra denne generiske SUV til fortidens ikoner som MGA og MGB. Foto: Henrik Dreboldt

Verdens største motorshow byder på hele 77 nye SUVer – mange med et strejf af kopi. For Danmark var især elbil-trekløveret fra VW, Audi og Skoda interessant som pejlemærker for fremtiden på vores marked.

Sidste år blev der solgt små 25 millioner biler i Kina. I USA var tallet omkring 17.5 millioner, mens Europa lå og rodede omkring de 15 millioner biler. Det kinesiske bilmarked er altså verdens største med en solid margin til nummer 2. Hvis tallet er svært at relatere til, så svarer det til, at alle svin i hele kongeriget Danmark – fra pattegris til avlsorne, købte to biler hver om året. Det kinesiske bilmarked er altså vanvittig vigtigt og dermed også de strømninger, der rører sig automobilt set i riget i midten. Derfor er vi taget til Auto Shanghai 2017.

30BILAutoindex-165946.jpg
For abonnenter LÆS MERE : BMW cementerer førstepladsen

Kina producerer lokalt

Motorshowet i Shanghai er verdens største, og konferenceanlægget, det afvikles i, er enormt. Der er otte haller store nok til at samle en Airbus 380 i, og to af dem benytter sig også af en førstesal. Der er så mange biler og bilmærker, at selv en bilnørd bliver overvældet, og det overrasker mig, hvor mange mærker der er, som jeg ikke har hørt om før.

De to største spillere på det kinesiske marked er SAIC og FAW og de biler, de sælger under Volkswagen-logoet. Tilsammen sidder de på knapt 12 pct. af markedet. Det betyder, at der ryger lidt over fire milloner Vokswagen over disken i Kina hvert år. Det er ca. halvdelen af alle solgte Volkswagen på verdensplan, og det gør Kina til tyskernes største marked. Det tredjestørste bilmærke i Kina er Honda og deres lokale samarbejdspartner, og de står for omkring fem pct. af markedet.

For at forstå det kinesiske bilmarked er det vigtigt at forstå koblingen til de lokale samarbejdspartnere. For sagen er den, at det er svært at sælge biler i Kina, uden at de er produceret lokalt – pga. heftige toldbarrierer. Og det er kun muligt at producere lokalt, hvis det foregår i et joint venture med en lokalproducent. Derfor er alle de store udenlandske producenter i Kina knyttet sammen med en lokal producent. Det betyder arbejdspladser og overførelse af knowhow til kineserne, og for producenterne betyder det adgang til verdens største og et af de stadig hurtigst voksende bilmarkeder på kloden.

Artiklen fortsætter under billedet
23BILHEDR-144500.jpg
Skoda Vision E er en el-bil som Volkswagens I.D. Crozz, men større og med linjer, der kvalificerer til betegnelsen Kodiaq Coupé. Foto: Henrik Dreboldt

Højbenede el-biler

Der er to måder at gå til et kæmpemæssigt motorshow som det i Shanghai på. Den ene er at se det med europæiske briller og fokusere på de modeller, der betyder noget for os, og det andet er at se på de overordnede trends, og på om de kan ramme os senere.

Hvis vi starter med det første, er der et par modeller, der har premiere i Shanghai, som også danske bilkøbere kommer til at møde. Den vigtigste er nok Volkswagen I.D. Crozz. Det er en coupéformet SUV, der er en ren elbil. Det er den anden bil, som Volkswagen introducerer i sin nye I.D. elbil-familie. Den er ifølge tyskerne tæt på den endelige version og forventes lanceret i 2020. Konceptbilen har firehjulstræk, 306 hk, pladsforhold ,der overgår en Tiguans, en rækkevidde på små 500 km og en ladetid ved 150 kW (DC) på 30 minutter for en 80 pct. opladning. Volkswagen kalder den en tablet på hjul, da de har fokuseret meget på dens digitale talenter og connectivity. Idéen er at have en bil, der altid er opkoblet til nettet, altid opdateret og altid kan opgraderes med ny software og nye apps, der gør dit liv markant lettere. Den vil også være klar med det nyeste inden for selvkørende teknologi. Hverken marked, lovgivning, infrastruktur eller teknologi vil være 100 pct. flyvefærdig, når bilen lanceres i 2020. Men med et hav af sensorer og flere kameraer end Se og Hørs fotoredaktion vil bilen teknologisk være klar til at løfte opgaven.

biilerpårække

Både Audi og Skoda viser tilsvarende eldrevne SUV’er med coupéform. Skoda Vision E minder om en coupéudgave af Skodas nye SUV Kodiaq, og den vil ramme markedet inden 2025 i en produktionsudgave. Audis konceptbil e-Tron Sportsback er en coupéversion af den eldrevne SUV med navnet Q6, som Audi lover er os i hænde allerede i 2018. Produktionsudgaven af Audi e-Tron Sportsback lander derefter i 2019 i en form, der skulle minde meget om den viste conceptbil.

Ifølge designerne forsøger alle tre elbiler at kombinere coupéens elegance med SUVens solide fremtoning. Det må de om, men i min bog er kombinationen af den sportslige coupéform og den praktiske og terrænpotente SUV-form lige så formålsløs og dum som et forsøge på at lave kaloriefri chokolade eller alkoholfri øl. SUVens høje tyngdepunkt vil til evig tid være et minus for køreegenskaberne, mens coupéformen koster plads, som ellers er SUVens store styrke.

Men biler som Mercedes GLE Coupé og BMW X6 og X4 viser, at der er et globalt marked for netop denne type biler, og hvis både aktionærer og bilkøbere er glade, så er mine indvendinger sekundære.

Artiklen fortsætter under billedet
23BILHEDR-144929.jpg
Det ligner en Range Rover Evoque, men den er fra den kinesiske producent Land Wind, der ikke har gjort sig mange originale tanker. Foto: Henrik Dreboldt

77 nye SUVer

Den helt store trend på udstillingen er SUVer. Amerikanerne elsker deres pickup trucks, i Europa elsker vi vores femdørs hatchbacks a la Golf, og kineserne elsker den klassiske firedørs sedan. Men det lader til, at vi alle kan blive enige om, at SUV’er er fremtiden. På udstillingen i Shanghai bliver der udstillet hele 77 nye SUVer. 77!

De dominerer alle standene. Ud over trekløveret fra Volkswagen-gruppen, som jeg nævner ovenfor, er den eneste rigtig relevante for det danske marked den nye Citröen C5 Aircross, der er på størrelse med en Peugeot 5008 eller en Nissan X-trail. Den fås både med Citroëns almindelige benzin og dieselmaskiner og lanceres også som opladningshybrid. Den kommer på markedet i løbet af 2018.

Resten er mestendels mellemstore SUVer fra de lokale producenter. Den største, jeg fandt, var G. Patton fra mærket Warrior. Du kan sikkert allerede på navnet fornemme, hvor det bærer hen. En gigantisk pansret firehjulstrækker på størrelse med en lille lastbil til folk med mange fjender eller adresse i et virkelig dårligt nabolag. De fleste er dog på størrelse med danskerfavoritten Qashqai. De har relativt moderne motorer – de fleste 1,5-liters benzinturbomotorer med omkring 100 hk. I Kina er bilafgifterne blandt andet defineret ud fra motorvolumen, og her er 1,5 liter en skæringsstørrelse, hvorover bilerne bliver dyrere.

Mange af dem har designelementer fra europæiske biler. En del har elementer fra Range Rover Evoque, mens der er deciderede kopier af både Audi Q5, Porsche Macan og Mercedes G-Klasse. Her skal man dog huske på, at det ikke udelukkende handler om uopfindsomhed. I Kina og kinesisk kultur betragtes det nemlig som en ære at blive kopieret.

Artiklen fortsætter under billedet
23BILHEDR-145226.jpg
Skiltet advarer mod tyve. Det er ikke så meget lommetyvene, jeg ville være bekymret for, som alle de kække kinesiske kopidesigns, der er tyvstjålet fra Range Rover, Porsche og Audi med flere. Men på den anden side – at blive kopieret er efter sigende en ære i Kina. Foto: Henrik Dreboldt

Kineserne fokuserer på Kina

Det store spørgsmål, de fleste bilnørder stiller, er, hvornår de mange anderledes biler fra Kina kommer til Europa. Svaret er: Ikke foreløbigt. De kinesiske bilproducenter har hujende travlt med at opfylde det gigantiske hjemmemarkeds behov, og så længe det spiser med samme appetit som Obelix efter en vildsvinejagt, er der ingen grund til at spilde tid på at lave biler til sikkerhedskrævende Europa, hvor konkurrencen allerede er benhård og marginalerne derfor tilsvarende små.

Men det betyder ikke, at det kinesiske marked ikke påvirker Europa. Tag for eksempel den kinesiske motorvolumengrænse på 1,5 liter. Har du noteret dig volumen på Fords og Volkswagens seneste generation turbobenzinmotorer? Rigtigt gættet – de er begge på 1,5 liter. Fordi Kina er så vigtigt et marked, begynder mange af de europæiske producenter at tænke kinesiske krav ind i deres udvikling. Og det stopper ikke ved motorvolumen. Kineserne er et af de folkefærd i verden, der bruger længst tid på deres smartphones i døgnet. De stiller større krav til deres bilers digitale talenter, og de krav kommer vi som europæiske forbrugere til at nyde godt af i en øget indsats blandt producenterne i vores del af verden for at opfylde kinesernes ønsker. Så selv om de kinesiske biler ikke er på vej til Europa, mærker vi dønningerne af de krav, der stilles på verdens største bilmarked.

Turen var arrangeret af Volkswagen

Artiklen fortsætter under billedet
23BILHEDR-145213.jpg
Så bliver det ikke meget vildere: Det her en modellen G. Patton fra mærket Warrior. En pansret SUV til civilt brug. Kineserne ser muligheder hvor andre ville ryste på hovedet. Foto: Henrik Dreboldt

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen