Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Indhentet af fortiden: Nu går Skat efter 49 danskere, som gemte millioner i schweizisk skattely

The city of Geneva, the Leman Lake and the Water

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være helt opdateret.

Godmorgen

49 danskere kan se frem til en kammeratlig samtale med Skat. Styrelsen forlanger, at de skal betale tæt på 100 millioner kroner tilbage til statskassen, som danskerne angiveligt har gemt i skattely i en schweizisk bank. Vi kommer også forbi investorguruen Lars Tvede, der er ude med en melding om, at vi kan stå foran »fire års opkørsel til et hektisk bull-marked.« Regnskabssæsonen blev en udbyttefest i de danske virksomheder, og så indleder Facebook kampen mod falske nyheder.

Velkommen til tirsdagens skarpe nyhedsoverblik fra Berlingske Business:

1
Indhentet af fortiden: Nu går Skat efter 49 danskere, som gemte millioner i schweizisk skattely

En lækage fra den schweiziske storbank HSBC tilbage fra 2009 rammer nu 49 danskere, som har skjult formuer i en schweizisk bank. Skat forlanger, at de skal betale tæt på 100 millioner kroner til statskassen.

Det skriver Politiken.

I 2010 gav Frankrig andre lande, der bad om det, mulighed for at tilgå oplysningerne i lækagen fra 2009, og det er altså på baggrund af det, at Skat nu rejser 49 sager om skatteunddragelse. Det var dog først efter, at Politiken i 2015 beskrev, hvordan 349 danskere havde anbragt et milliardbeløb i banken, at Skat gik ind i sagen. Nu kan Skat så oplyse at i alt 312 sager er »henlagt«. Nogle, fordi der viste sig at være lovlige grunde til kontoen i Schweiz, andre, fordi Skat ikke kan løfte bevisbyrden, eller fordi sagerne er forældede, skriver avisen.

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag.

- eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

2

Lars Tvede: Vi kan stå over for et hektisk bull-marked

Den danske investor, iværksætter og forfatter Lars Tvede er i dag aktuel med en opsigtvækkende forudsigelse om aktiemarkedet i Børsen: »Vi står måske foran fire års opkørsel til et hektisk bull-marked,« siger han til avisen.

Baggrunden for artiklen er, at Lars Tvede har haft en personlig samtale i en af verdens ti største banker, som han siger, at han har fulgt i mange år. På baggrund af makroøkonomiske scenarier gennem de seneste 150 år, hvor økonomien, som nu, har været præget af lav inflation og meget ekspansiv pengepolitik er konklusionen fra bankens øverste globale investeringschef »op, op, op,« siger Lars Tvede.

3

Nu indleder Facebook kampen mod falske nyheder

Facebook har indledt kampen mod falske nyheder - i hvert fald i USA. Flere amerikanske medier fortæller, hvordan nogle af det sociale medies amerikanske brugere nu har muligheden for at markere delte artikler som falske. Det skriver Ritzau Finans.

Når de gør det, bliver historien sendt videre til uvildige organisationer, der har tilbudt at faktatjekke nyhedshistorier. Det drejer sig blandt andet om Snopes og Politifact. Hvis mindst to af dem mener, at historien er ulden, bliver den klassificeret som »omstridt«.

Når andre brugere så ser historien, angives det, hvem der har sået tvivl om dens rigtighed. Ifølge webmediet Gizmodo kan der dog gå flere dage, før faktatjekkerne har gennemgået en given artikel. Derfor kan de falske nyheder altså nå at blive spredt vidt omkring, før de bliver mærket med en advarsel.

4

Milliarderne vælter ind: Ny udbyttefest i danske virksomheder

De store danske virksomheder skruer igen op for udbytterne, viser en gennemgang, som Berlingske har foretaget.

2016-regnskaberne, der er blevet ­offentliggjort inden for de seneste ­måneder, viser, at virksomhederne i dette forår udbetaler samlet 58,6 mia. kr. til aktionærerne. Til sammenligning gav de danske virksomheder for et år siden 49,1 mia. kr. i dividende til deres aktionærer. Det er en samlet fremgang på knap 20 pct. fra 2015 til 2016, og væksten kommer endda oven på flere år med stigende udbytte­betaling

Det sker i dag

Der er nye væksttal for eurozonen på vej i dag, og så skal overhuset i det britiske parlament stemme om Brexit.

  • Kl. 11 kommer der nye, opdaterede tal for BNP-væksten i Eurozonen.
  • Kl. 14 kommer der regnskab fra Brøndby IF.
  • Overhuset i det britiske parlament (House of Lords) ventes i dag at stemme om aktivering af artikel 50, der giver EU's medlemslande mulighed for at forlade unionen.

Det sker på markederne

De asiatiske aktier er uden ensartet retning tirsdag morgen, hvor Tokyo og Shanghai er klædt i let rødt, mens de mindre markeder i Taiwan og Sydkorea sammen med Hongkong ligger med pæne stigninger.

  • I Japan er Nikkei nede -0,2 pct.
  • I Hong Kong stiger Hang Seng 0,4 pct.
  • Sydkoreas Kospi stiger 0,7 pct.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen