16. april 2008, 15:03 – opdateret 16. april 2008, 15:12

Der kan hentes masser af penge. Både for den enkelte husejer og for samfundet. Isolering af et hus kan i mange tilfælde skære 5.000 kroner af energiregingen på en typisk brugt villa. Og i bedste fald kan isoleringen skære så meget af varmeregningen, at der er overskud på regnestykket, hvis isoleringen finansieres gennem et lån.

Nu bliver det muligt at få en gratis, grov beregning af besparelsen ved at isolere sit hus på regnemaskinen Energiberegnerenpå internettet, som blot skal bruge adressen og postnummeret for at gå igang.

Resten af oplysningerne henter regnemaskinen fra det offentlige BBR-register over de danske boligers data og specifikationer.

BBR-meddelelserne om boligerne er dog ofte ikke helt opdaterede. Så derfor anbefaler beregneren, at man kontakter en energikonsulent og får lavet en mere præcis rapport, hvis der er er besparelser at hente.

"Omkring 1980 begynder der at ske noget med isolering af villaer. Så der vil være mest at hente på huse fra før 1980. Men de udgør også omkring 80 procent af de danske huse," siger Rudi Kragh Rusfort, som har udarbejdet systemet med råd og støtte fra en række virksomheder som Nykredit, Nordea, KulturInnovation ApS, Arkitektfirmaet Arne Birk, Deloitte, Svendborg Kommune, Svendborg Fjernvarme og Danbolig i Svendborg.

Spar 25-30 procent
Systemet fungerer trinvist, så det i første omgang kommer med et bud på baggrund af BBR-meddelelsen om boligen samt en indtastning om eventuelle alternative energikilder. Derefter kan man vælge at komme med et bud på de fremtidige prisstigninger på energi, som i de senere har oversteget de generelle prisstigninger. Og endelig kan man justere på brug af alternative energikilder som brændeovn og solenergi, før man ender med en vurdering af en gevinst ved at isolere eller justere sit energiforbrug med flere energikilder.

Ifølge Statens Byggeforskningsinstitut kan de danske boligejere spare mellem 25 og 30 procent på varme- og elregningerne ved at foretage energibesparende renoveringer af boligerne. Og det største potentiale ligger i at udskifte vinduer og efterisolere hulmure og lofter.

Iværksætteren Rudi Kragh Rusfort er i forvejen kendt for at opfinde en maskine til at sortere og rense mursten fra nedrevne huse. Og han lægger ikke skjul på, at der ligger en forretningsmodel bag den tilsyneladende filantropiske regnemaskine - en forretningsmodel, som han ikke har lyst til at fortælle offentligt om i detaljer.

Stort forretningsområde
Men det står klart, at der for banker og realkreditinstitutter kan være et meget stort forretningsområde i at belåne energimæssige forbedringer i et hus. I et konkret tilfælde, som er beskrevet i magasinet Mig & Mit Hus, har Rockwool, Danfoss, Danmarks Tekniske Universitet og Energimærkningsordningen samarbejdet om at vise potentialet i at isolere en murermestervilla fra 1927.

Huset var ikke efterisoleret siden opførelsen, og det gjorde potentialet specielt stort. Men ejeren fik en besparelser på 22.000 kroner om året, mens renoveringen kostede 157.000 kroner.

Ved at finansiere isoleringen af hulmure, loftrum og skunke, nye vinduer og andre ting med et fastforrentet lån til en ydelse på 8.500 kroner om året fik han en nettobesparelse på 13.800 kroner om året. Og dermed er der pludselig en god og sikker lånesag for en bank eller et realkreditselskab.

Belåning af miljøforbedringer
Afdelingschef Michael Carlsen fra Nykredit kan også kun se gode sider ved de energimæssige forbedringer af boliger.

"Man kan sagtens forestille sig regnestykker med belåning af energiforbedringer, der giver overskud," siger Michael Carlsen.

Hvis der er friværdi i huset i forvejen, blander realkreditinstitutterne sig ikke i, hvad pengene bliver brugt til. Men Michael Carlsen kan sagtens forestille sig, at belåne en kommende miljøforbedring af en bolig.

"Så er det jo en konkret vurdering af, om forbedringen øger værdien af boligen, og så skal vi jo sikre, at forbedringerne rent faktisk bliver gennemført. Men vi ser meget positivt på, at folk tænker i den retning fremfor kun at tænke i nye køkkener og carporte," siger Michael Carlsen.

På længere sigt at det meningen, at systemet skal videreudvikles, og det kræver nye investorer.

"Foreløbig har jeg brugt egen kapital og tilskud fra nogle fonde. Men jeg skal også have andre partnere med ind," forklarer Rudi Kragh Rusfort, som afviser at trække enkelte banker eller realkreditselskaber ind, fordi det risikerer at udelukke andre finansvirksomheder fra at benytte systemet.

Blandt andet skal Rudi Kragh Rusfort bruge mellem fem og ti millioner kroner mere til blandt andet markedsføring, når Energiberegneren i løbet af et par måneder skal bredes ud over hele landet fra forsøgsområdet Fyn.

På lidt længere sigt er det meningen, at Energiberegneren skal udvides til at indholde alle opdaterede oplysninger og analyser af et hus ét sted: Godkendelser fra kommunen, tinglysninger, grundtegninger, historiske fotos, skitser over el-ledninger og vandrør, hvilken type maling, du har brugt til facaden, vinduerne eller indvendig, o.s.v. Adgang til oplysningerne styres gennem et login og kan dermed deles med de parter, der måtte have brug for det som for eksempel håndværkere, banker eller ejendomsmæglere.