18. februar 2010, 13:44 – opdateret 2. november 2010, 14:51

Det grå lånemarked. Det lyder som lyssky penge, der skifter hænder i en mørk gyde eller som noget, der foregår via hemmelige konti på tropiske øer. Det er dog ikke de tanker, som spidsen af den danske banksektor gør sig, når den taler om, at det grå lånemarked tager over, hvis politikerne kaster sig ud i en voldsom regulering af bankerne. Men hvad er det så, som er så gråt og farligt?

»Man kan sagtens finde finansieringsselskaber, som har meget høje renter, så vi har et marked, der tager meget, meget høje renter, og det synes jeg ikke, vi skal have til at vokse,« siger Peter Straarup, der er formand for bankernes brancheorganisation, Finansrådet, og topchef i Danske Bank.

Ud over finansieringsselskaberne hører pantebrevsselskaberne også til blandt »de grå«. Sidst i 1980erne var det helt normalt at finansiere dele af huset eller bilen med pantebreve.

»Vi har tidligere haft et meget stort pantebrevsmarked i Danmark, også i private bopæle, og det tror jeg ikke, vi ønsker os tilbage,« forklarer Peter Straarup.

Det er hans opfattelse, at pantebrevsmarkedet opstod, fordi der blandt andet med kartoffelkuren kom stramme regler for realkreditten. Tillægslån var noget, man kun kunne få, når huset var bygget om, og størrelsen af realkreditlånet afhang af, i hvor høj grad boligejeren havde repareret ting på huset. Med et fint ord blev det kaldt »kvantitative kreditreguleringer«.

»Når man har den slags reguleringer, så vokser det grå lånemarked. Hovedsagelig pantebrevsmarkedet, og det synes jeg ikke, at man skal udsætte Danmark og danskerne for. Derfor er forsøget på at nævne det grå lånemarked vel bare en måde at erindre om den hukommelse,« forklarer Peter Straarup.

Han frygter, at nye kapitalkrav til realkreditten vil gøre pantebreve udstedt uden om realkreditinstitutterne forholdsvis billigere. I pengeinstitutterne går frygten på, at kunderne fristes til at gå uden om det etablerede banksystem, fordi udgifterne til mere kapital væltes over på dem.

Læs også: Ny regler kan tage livet af flekslån

Når Straarup er direktør for landets største bank og næststørste realkreditinstitut, er det fristende at spørge, om det bare handler om, at han ikke vil have konkurrence og derfor forsøger sig med lidt politisk lobbyisme?

»Det er ikke sådan, det er ment. Vi siger, hvis det er således, at man regulerer for stramt, så opstår der  et gråt marked,« svarer han.

Det er endnu for tidligt at kritisere politikerne for konkrete opstramninger, men som alle andre ved Peter Straarup også, at noget er på vej:

»Det er så ukonkret på nuværende tidspunkt, hvad det ender med af krav, at jeg ikke kan sætte min finger ned bestemte steder. Den regulering, der er på vej, kommer i første omgang fra Basel II og skal så via EU. På nuværende tidspunkt er den meget overordnet,« forklarer Peter Straarup.

De stramme regler lader altså vente på sig, og det grå lånemarked synes heller ikke at vokse:

»Vi kan en gang imellem se, at nogle af vores kunder har nogle lån, hvor de betaler meget høje renter, men det er ikke  min opfattelse, at der aktuelt er vækst i det grå marked, så det, vi nævner nu, er blot, at det skal der heller ikke komme,« siger Peter Straarup.

Læs også: Tikkende bombe under afdragsfrie lån