26. december 2009, 06:51 – opdateret 2. november 2010, 14:44

Finanskrisen har skabt en ny tendens i 2900 Happiness, som ofte har været trendsættende for resten af landet. Op til årsskiftet til det nye årti er de seneste års statussymboler som dyre firehjulstrækkere, sommerhuse ved Nordkysten til 50 millioner kroner, designertøj og indkøb i Magasins Mad & Vin blevet dårlig karma i velhaverkvartererne i Hellerup og Gentofte. Det samme gælder dyr årgangsrødvin og eksklusive restaurantbesøg

Trendsætterne i den nye puritanisme er de fallerede velhavere, som har mistet alt og solgt ud af Mercedes’er og privatfly, men trenden omfatter også alle de mere almindelige borgere i Nordsjælland, som har levet over evne og pantsat deres nu udhulede friværdier.

Tidligere statsautoriseret revisor og Capinordic-direktør, Steen Bryde, og tidligere ejendomsinvestor, Joacim Bruus-Jensen, hører til de forhenværende rigmænd, som har mistet alt. Steen Bryde er konkurs, mens Joacim Bruus-Jensen er i betalingsstandsning. De hilser begge den ny puritanisme velkommen og lever godt med, at forventningspresset til deres megaforbrug er lettet.

Netto-poser er in

»Det er blevet dårlig karma at køre i dyre firehulstrækkere og spise på Michelin-restauranter. I løbet af ganske kort tid er alt det gået af mode, og det er blevet in at spare og gå med Netto-poser,« siger Steen Bryde.

»Jeg oplever det langt hen ad vejen som en lettelse, at man ikke skal performe hele tiden med et stort forbrug af luksus. Man bliver jo træt af at spise kaviar og drikke dyr rødvin hver dag. En gang imellem er det rart med en leverpostejmad og en almindelig håndbajer.« »Jeg forbinder en vis tryghed med, at levestandarden skrues kraftigt ned. Os, der ikke er født med en guldske i munden, har jo prøvet at leve sparsommeligt i ungdommen. På den måde vender man tilbage til noget velkendt,« siger Steen Bryde, som efter konkursen er begyndt at løbetræne, har droppet forretningsmiddagene og er gået voldsomt ned i vægt.

Ifølge Steen Brydes analyse skyldes ny-puritanismen, at mange forbinder finanskrisen med et ufinansieret overforbrug i privatlivet.

»Hvem har lyst til at være eksponent for de seneste års grådighed og gå og skilte med designertøj og dyre biler,« spørger han.

»Det er vigtigt at pille det klistermærke af i en fart i en tid, hvor det er moderne at sætte tæring efter næring og redde jordkloden og passe på hinanden.«

Halvkomisk effekt

Joacim Bruus-Jensen har måttet sælge alt lige fra privatfly over sommerhuset på Norkysten til den dyre Mercedes.

»Omverdenens forventninger til mit forbrugsmønster har været et pres, kan jeg se her i bakspejlet. Når du kom i banken, var der ingen, der tog dig alvorligt, hvis du kom i en bil til under en halv million kroner. Og når du landede i dit privatfly, så var imponatoreffekten så stor, at ingen stillede spørgsmålstegn ved noget eller udbad sig regnskabstal. I dag forekommer det jo nærmest lidt halvkomisk.

Familiens årlige ferier blev også mere og mere luksuriøse i takt med, at forventningerne steg. På den måde lod man sig selv drage med af andres forventninger om, at en vis formue betød et privatforbrug af en vis størrelse. Det var en del af game’et under opsvinget,« siger han.

I dag spørger Joacim Bruus-Jensen sig selv, om den hurtige velstandsstigning og det store forbrug gjorde ham mere lykkelig. Svaret er nej.

»Jeg sad med et sommerhus med en husleje på 200.000-300.000 kroner om måneden. I dag tænker jeg på, hvad jeg kunne have fået for de penge ... rejst verden rundt, måske. Vi blev heller ikke lykkeligere af, at min kone fik en ny pels. Prisen var jo, at jeg aldrig var hjemme, og det var svært at få respekt i familien, fordi jeg sjældent nåede hjem til middag, som jeg havde lovet.«

Joacim Bruus-Jensens er overrasket over, hvor let det har været at vænne sig til en ny og mere spartansk livsstil.

»Det, der betyder noget, er ikke det, jeg har mistet, men at børnene er glade og sunde, og vennekredsen er intakt. Jeg tror, det er rigtig sundt for vores samfund, at vi oplever opbremsningen. For mig selv er det rart, at presset er taget af skuldrene.«

Tre slags forbrug

Velhaveren Aldo Petersen har gennem de seneste tyve år været gennem op- og nedture tre gange. Først i guldfirserne, så under IT-boom’et og senest under den seneste aktie- og ejendomsboble. Han kalder Steen Brydes og Joacim Bruus-Jensens tanker om en ny puritanisme for efterrationalisering.

»Man kan ikke længere få det, man gerne vil have. Derfor er man glad for det, man har. Under nedture taler man altid om, at nu får vi nye værdier. Men det varer kun, indtil nedturen er slut. Så bliver det igen det samme. Forbrug hænger sammen med kapitalismen. Vi drives alle af et behov for at have det godt materielt. Der er højst tale om en pause, og når finanskrisen er forbi, så vil vi se de samme værdier igen. Der findes ikke en anden form for lykkefølelse. Kineserne vil jo også have biler og TV ligesom os. Der ligger en frihed i at forbruge, og når man arbejder hårdt, føler man også, at man har ret til det,« siger han.

»Min kone og jeg har et godt familieliv og gode værdier. Men i de 22 år, vi har været gift, har vi altid befundet os i en af tre faser: Enten har vi købt alt det, vi havde lyst til. Ellers også har vi købt med måde, eller også har vi ingenting købt. Da vi i 2008 så vores værdier svinde ind, købte vi længe ingenting. Nu er vi begyndt at købe med måde igen.«

Aldo Petersen mener højest, at der kan være tale om en ny trend i, at folk bliver mere bevidste om, hvad de forbruger, og køber mindre rent kvantitativt, men god kvalitet.

»Men det gælder for de velstillede. Der er stadig masser af mennesker, som ikke har det valg og køber masser af discountvarer,« siger han.
Professor, dr. phil. Ole Fogh Kirkeby fra CBS giver Aldo Petersen ret. Kirkeby er blandt andet ekspert i filosofi og forbrugeradfærd, og han peger på, at der ofte opstår puritanske bevægelser i krisetider.

»Men det er et spørgsmål, om det er en ny trend, eller om folk bare er blevet mere påpasselige med deres penge. Jeg tror, at forbrugerlysten vender tilbage med fuld tryk, når krisen er forbi. Der er ikke noget kulturelt grundlag for, at puritanismen skal vare ved,« siger Ole Fogh Kirkeby, som  dog ser den grønne bølge og hensynet til miljøet som noget mere vedvarende:

»Nye ideer sætter sig kun igennem, hvis de kan styrke økonomien i samfundet. Nu er vi måske ved at nå et tidspunkt, hvor det kan betale sig at begrænse CO2-udslippet,« siger han.