Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Sådan ser de rige danskere ud

Hvis du er blandt landets rigeste, er der en god chance for, at du har en lang uddannelse.

En lang videregående uddannelse er et af de sikreste bud på at få en indtægt, der gør dit til en af landets rigeste. Især hvis du kan bruge uddannelsen til at sikre dig et topjob i realkreditsektoren.

Det viser en analyse fra AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd af den rigeste del af befolkningen.

Flere end hver fjerde af de rigeste voksne i landet har en lang videregående uddannelse, mens det i befolkningen generelt kun er seks procent, der har en lang videregående uddannelse, lyder en af konklusionerne i analysen.

Den konkluderer desuden, at andelen af rige personer er størst inden for de ansatte i realkreditinstitutioner, advokater, læger, ingeniører og ansatte i den finansielle sektor.

Ikke overraskende er der også mange topledere blandt de rigeste. De udgør ti procent, mens de kun udgør under to procent af befolkningen over 17 år generelt.

En femtedel af de rigeste er lønmodtagere, og 11 procent af de rigeste er pensionister.

Analysen er beregnet efter en samlet indkomst for en familie bestående af to personer på 613.303 kr. efter skat svarende til 306.652 kr. pr. person efter skat. For en enlig er grænsen på 404.629 kr. efter skat.

 




Markedet lige nu