Nettet er spækket med privatøkonomiske redskaber og beregnere, men de er ikke lige gode. Ledende politikere bruger dem også.
30. oktober 2010, 06:50 – opdateret 2. november 2010, 11:50
Hvor meget er det lige, jeg kan købe hus for? Og hvor meget er det lige, jeg har udsigt til at få udbetalt som pensionist? Eller kan jeg finde en billigere bank eller bilforsikring i et andet selskab? Disse spørgsmål og mange flere kan man faktisk ganske gratis og uforpligtende finde svar på via forskellige redskaber og beregningsmaskiner på internettet.
”Det er rigtig godt, at man har mulighed for at sætte sig stille og roligt og arbejde sig ind i de ting uden at stå til ansvar,” siger cheføkonom i Forbrugerrådet Carsten Holdum.
Men kvaliteten af redskaberne svinger – både hvad angår det faktuelle indhold og hvad angår brugervenligheden, vurderer både han og to af landets ledende forbrugerpolitikere.
”Jeg forsøger at bruge privatøkonomiske beregnere – blandt andet fordi vi i øjeblikket kigger på hus. Men nogle af dem kræver mange tal og informationer, før man kan komme igennem dem, at vi giver op. Andre er simple, og nogle af udbyderne burde måske få lavet nogle evalueringer blandt forbrugerne. Jeg er godt klar over, at de måske ikke er så præcise, hvis der ikke skal indtastes så mange tal og oplysninger. Men jeg synes, at det burde være mere enkelt, og så tror jeg også, at flere vil bruge dem,” siger tidligere forbrugerminister og forbrugerordfører for Det Konservative Folkeparti Carina Christensen.
Læs også: Her kan du regne på både bank, hus og pension
Carsten Holdum er enig:
”Jeg har selv brugt beregnere til låneomlægning. Men man skal jo ikke tro, at man ser de rigtige tal, før man får lånetilbuddet,” siger Carsten Holdum.
Det ser han dog ikke som et problem.
”Det vigtigste er, at det er simpelt og giver overblik – også selv om det ikke er helt præcist,” siger han.
Foruden at regne på sit fremtidige huskøb bruger Carina Christensen værktøjer til at sammenligne priser på sine finansielle ydelser.
”Jeg tjekker løbende prisniveauet på min bank og min forsikring over nettet, og især med mine forsikringer er jeg meget kritisk og skifter selskab. Det gør jeg desværre ikke så tit med min bank,” siger hun.
Det gør hendes kollega fra oppositionen, forbrugerordfører Benny Engelbrecht (S), ikke.
”Jeg har i nyere tid ikke skiftet hverken forsikringsselskab eller bank. Man skal huske, at det ikke kun handler om pris men også for eksempel om man har en rådgiver, man har tillid til,” siger Benny Engelbrecht.
Han roser generelt de privatøkonomiske redskaber, og i sit arbejde som politiker har han blandt andet brugt prisportalen Mybank.dk, som indeholder priser på banklån.
Læs også: Ti privatøkonomiske grundregler
Men især på pensionsområdet savner han en beregner, der omfatter alle danskere og alle pensionstyper.
”Det er hundesvært at få overblik over sin pension, og det ville være rart, hvis der var nogle redskaber, så man kan simulere forskellige scenarier – for eksempel at man tager en orlov - og se effekten i sin økonomi,” siger han.
Men overordnet mener Benny Engelbrecht ikke, at de privatøkonomiske redskaber kan stå alene.
”Jeg ser ikke disse redskaber som den eneste løsning men som et supplement til anden rådgivning,” siger han.



























































