Del : SMS
Berlingske Business

Sådan gjorde de kloge med deres egne penge

Enhedslisten: Corydon-sms er utilstedelig
Foto:

De beskæftiger sig med økonomi og forbrug på et højt niveau. Men hvad var deres bedste træk med egen økonomi i 2012?

Artiklen fortsætter under annoncen

Til daglig er finansminister Bjarne Corydon (S) ansvarlig for statens budget med udgifter i underkanten af 700 mia. kr. Men spørgsmålet er, hvad der har været den økonomiske sværvægters egen bedste investering i 2012.

"Min bedste investering i 2012 var vores sommerferie, som fulgte oven på nogle svære forhandlinger om skattereformen. Den gik til Spanien nord for Barcelona. Det var livskvalitet for hver en krone," siger finansministeren.

Turen var i fællesskab med en anden familie, så selskabet i alt var fire voksne og syv børn. De fløj til Spanien og lejede bil samt huse tre forskellige steder - to steder ved vandet og et sted oppe i Pyrenæerne. Bjarne Corydon fokuserer på at investere i tid med børnene.

"Der er sagt mange jokes om kvalitetstid med børn. Men vi er ikke så meget sammen med børnene, som vi gerne vil være. Så når man har fri og er sammen, så skal tiden bruges rigtigt. Så må der ikke stå praktiske omstændigheder i vejen for noget," siger Bjarne Corydon. Han har ikke regnet den nøjagtige pris for turen ud.

"Men så længe banken ikke ringer, når man kommer hjem, så er jeg tilfreds," siger han.

Renovering af husfacade

Mads Lundby Hansen er cheføkonom og vicedirektør i Cepos, og hans bedste investering var en renovering af facaden på familiens rækkehus.

"Det er blevet udsat år efter år, men bolig-job-ordningen mindede os om, at 2012 skulle være året, hvor gamle vinduer udskiftes og facaden pudses op," siger Mads Lundby Hansen.

I hans tilfælde har boligjobordningen virket efter hensigten og fremrykket renoveringen. Men det var sket under alle omstændigheder, påpeger cheføkonomen, som dermed konkluderer, at Danmark ikke bliver strukturelt rigere af midlertidige boligjobordninger.

"Men familien Lundby er blevet glad for ansigtsløftet på huset, og de nye vinduer kan reducere varmeregningen. Så for familien er der tale om et stort afkast," siger han.

Desuden har Cepos’ cheføkonom efter sænkningen af loftet over indskud på ratepensioner i 2010 genoptage indbetaling til livrente, som ikke er underlagt et loft.

Klinker i kælderen

Cheføkonom Helge Pedersen, Nordea, har også udnyttet bolig-job-ordningen ved at få lagt klinker i kælderen i Brønshøj-villaen.

"Det har gjort den langt mere indbydende og praktisk end tidligere, og hele familien bruger den mere og bedre end tidligere. Klinkerne blev købt på tilbud i Silvan, og de blev lagt professionelt med fuld anvendelse af håndværkerfradraget på 30.000 kroner," fortæller Helge Pedersen. Han ærgrer sig modsat Lundby over, at ordningen afskaffes i det nye år.

"For det første fordi byggesektoren fortsat er i krise. For det andet fordi tilskudsordningen virker adfærdsregulerende på dem, som benytter sig af den. Rigtig mange danskere bruger jo en stor del af fritiden på at udføre gør-det-selv arbejde, som de ikke nødvendigvis er dygtig til. Det gælder også for mig selv, selvom jeg burde vide bedre. Basal økonomisk teori tilsiger, at vi skal udnytte vores komparative fordele. Og for mit eget vedkommende er det altså ikke at lægge klinker," påpeger cheføkonomen, som anbefaler den svenske model, hvor en familie årligt må trække 100.000 kr. fra i indkomstskatten, når de benytter sig af det svenske håndværkerfradrag.

Ny bil og renoverede vinduer

Rasmus Kjeldahl, direktør i Forbrugerrådet, har skiftet sin Citröen 2CV fra 1987 ud med en ny Fiat - men ikke fordi den er billigere at køre i.

"Mine børn er blevet så store, at de kører bil. Jeg har i mange år vidst, at det ikke er en sikker bil, så jeg havde ikke nerver til at lade dem køre i den," siger han. Desuden har lejlighedens vinduer fået en renovering og tætning.

"Det er en 100 år gammel lejlighed med mange vinduer. De kunne ikke lukke og var skæve, så jeg valgte at få et firma til at gennemgå dem frem for at købe nye af dårligere kvalitet," fortæller han. Det kostede "nogle snese" tusinder kroner, som Rasmus Kjeldahl ikke har søgt tilskud til. Men nu kan lejligheden varmes op i modsætning til sidste vinter.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere