6. marts 2011, 07:00

Bank på døren til chefen og bed om mere i løn. Det kan være givtigt, også selv om der er krisetider i den danske økonomi og for de danske virksomheder. For rigtigt mange privatansatte giver det pote at kræve en lønforhandling. Det viser helt nye tal fra Dansk Jurist- og Økonomforbund, DJØF. Foreningen har spurgt sine privatansatte medlemmer, om de har forhandlet løn eller øvrige vilkår på arbejdspladsen inden for det seneste år. 45 procent svarer ja med et positivt resultat. Lige under hver femte har forhandlet uden at få noget ud af det, mens lidt mere end hver tredje ikke har haft nogen lønforhandling.

Nogenlunde samme melding fås fra Lederne og Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. Chefkonsulent i DJØF Camilla Hjorth Stræde tager tallene som udtryk for, at billedet af det danske erhvervsliv er mere nuanceret end, at der er krise overalt. I nogle brancher er der råd til lønforhøjelser. DJØF understreger samtidig, at det er vigtigt, at den enkelte medarbejder hele tiden selv er opmærksom på, hvilken lønudvikling vedkommende har.

»Både de steder, hvor det er muligt få en lønstigning, men i høj grad også der, hvor det ikke er det. Resultatet af en lønforhandling er en anerkendelse af ens arbejde, og at man gør det godt. Det handler om, at der kan være flere løsninger end en. Hvis man ikke kan få mere i lønningsposen, kan man måske få mere fleksibilitet i jobbet,« siger Camilla Hjorth Stræde.

Titlen vigtig

Chefkonsulentkonsulent hos Lederne Lykke Petersen er meget enig. »Her i finanskrisen har vi haft en stor stigning i antal forespørgsler om løn fra vores medlemmer. Henvendelserne er blevet mere avanceret. Det er en langt bredere vifte af ting, folk spørger om. Hvis de ikke kan få mere i løn, kan de få ting som ekstra uddannelse eller mere tryghed i ansættelsen,« siger Lykke Petersen, der påpeger, at et af de afgørende forhold for niveauet af ens løn, er ens titel.

»Stillingsbetegnelsen kan være vigtig. Generelt kan man sige, at en leder af en afdeling, får mindre i løn end en chef for en afdeling. Samtidig ligger lønnen for en chef under en direktørs. Ved en lønforhandling kan det være en god idé, at se på ens titel. På længere sigt kan det give mere i løn,« siger Lykke Petersen.

Påvirkning hele året

DJØF, IDA og Lederne er tre af de foreninger, som repræsenterer mange tusinde privatansatte, der har en individuel kontrakt, der regulerer deres løn og arbejdsforhold. De er overladt til sig selv i spørgsmålet om løn og er ikke omfattet af en overenskomst.

DJØF og IDA har lidt over 50.000 medlemmer ansat i det private under dens slags vilkår, mens Lederne har omkring 98.000 medlemmer. Blandt de tre foreningers medlemmer er der en massiv og stigende interesse for deres løn. Både DJØF, Lederne og IDA kører kurser, der skal styrke den enkelte i kampen for at få flere penge på lønkontoen. Og disse kurser bliver stadig mere fyldte. Hos DJØF er man begyndt at køre kurser på to niveauer.

Hold godt øje med din lønseddel i dag

Fra alle tre foreninger lyder rådet til medlemmerne, at de skal være opmærksomme på, at en lønforhandling varer hele året. Når man kommer ind på chefens kontor og forhandlingen rent praktisk skal til at gå i gang, er mulighederne for at rykke på tingene begrænset.

»Den store påvirkning af ens chef sker hele året. Man skal synliggøre ens resultater. Mange tror, at deres chef ved, hvad de laver, men det er ikke sikkert, at det er tilfældet. En chef kan have mange medarbejdere under sig og er ikke inde i substansen,« siger Camilla Hjorth Stræde.

Lykke Petersen påpeger, at rigtig mange steder er der ikke tale om nogen egentlig lønforhandling. Den foregår ofte ved, at man enten får et brev om ens lønstigning, eller at der bare står et større tal på ens lønseddel.

Færre lønmodtagere bliver ramt af konkurs

»Derfor er den løbende proces vigtigt. Man skal nævne de succeser, man har haft og også være åben over for de fiaskoer, der må være kommet. Man skal vise, at man har taget ved lære af fejlene og er kommet videre,« siger Lykke Petersen, der mener, at der ved omtalen af de positive ting ofte er en forskel mellem mænd og kvinder.

»Når det går godt, fremstiller kvinderne det tit som en sejr for kollektivet. Mændene er bedre til at sige, at det er det, »jeg« har gjort, som fik det til at lykkes. Kvinderne skal være bedre til at markedsføre sig selv,« siger Lykke Petersen.

Skal stå i kontrakten

IDA rådgiver i den sammenhæng deres medlemmer til at få skrevet ind i kontrakten, at de har ret til en årlig lønforhandling.

»Hvis man gør det, kan arbejdsgiveren ikke holde én hen og sige, at man skal vente lidt med lønforhandlingerne. En kontrakt skal opfyldes, og det skal ske på begge sider af bordet. Efterfølgende gælder det om at bruge den ret, også selv om der er krise,« siger formanden for Ansattes Råd i IDA Ellen Fænøe.

.