8. august 2010, 06:52 – opdateret 2. november 2010, 15:14

Renten er lige nu rekordlav, men det kommer til at koste de danske familier et solidt greb i lommen, når renten igen begynder at stige. Hvis renten går i vejret med tre procentpoint, vil det i gennemsnit medføre en ekstra udgift for familierne på 13.500 kr. om året.

En sådan stigning i renteudgiften, der vil svare til lidt over 1.000 kr. om måneden i øgede renteudgifter, kan skære op til 4,3 procent af det samlede private forbrug, hvilket i givet fald vil svare til en nedgang i forbruget på 36 mia. kr. om året. Det viser beregninger som Dansk Erhverv har lavet for Business Søndag.

Beregningerne tager udgangspunkt i, at danskerne i alt har rentetilpasningslån for 1.500 mia. kr. Det vil sige, at den gennemsnitlige danske familie har rentetilpasningslån for 450.000 kr. Renten på dem er i øjeblikket på omkring 1,5 procent, men det vil ikke være usædvanligt, hvis den over nogle år kravler op og bliver på 4,5 procent.

Cheføkonom i Danske Erhverv Mira Lie Nielsen påpeger, at udgiften til boligen udgør omkring 20 procent af de danske familiers samlede udgifter. Derfor vil dyrere rentetilpasningslån slå hårdt igennem.

Hun vil ikke nødvendgivs kalde en fremtidig rentestigning for en tikkende bombe under den danske økonomi, men hun fremhæver, at vi er blevet langt mere følsomme over for udviklingen i renten end tidligere.

»Renten har i dag langt større betydning for privatforbruget, end det var tilfældet for ti år siden. Realkreditlånene med varierende rente udgør en større og større andel af de samlede udlån til private. Det betyder, at renteforøgelser har en langt kraftigere effekt på økonomien, fordi den højere rente omgående slår igennem på husholdningernes økonomi,« siger Mira Lie Nielsen.

Store forskelle

Hun understreger, at det vil være meget forskelligt, hvor ondt en rentestigning kommer til at gøre på den enkelte familie. Nogle familier har slet ikke realkreditlån, mens andre udelukkende har fastforrentede lån. Men en stor flok har rentetilpasningslån, og rigtigt mange har lån for et langt større beløb end den lille halve million kroner, som beregningerne bygger på.

»De rentestigninger, som kommer, vil ikke være særligt markante, men når de kommer, vil de påvirke de danske familier, og det er klart, at dem, der har større rentetilpasningslån, vil få en betydelig højere udgift,« siger Mira Lie Nielsen.
Formuerne skrumper

»Vi ved ikke, hvor mange som har brugt besparelsen ved den lave rente til at lægge penge til side. Hvis det er tilfældet for de fleste, er problemet ikke så stort. Men når man tænker på de dårlige tider for danske økonomi, er det nok tvivlsomt, hvor mange der har haft råd til det,« siger Mira Lie Nielsen.

Danskernes samlede privatforbrug var sidste år på 817 mia. kr. Udover boligen er nogle af de store poster fødevarer og nydelsesmidler, andre varer og produkter samt øvrige tjenester.

Dansk Erhverv fremhæver, at en højere rente ikke kun vil påvirke privatforbruget direkte via større udgifter på lånene. Når renten stiger, vil det også gøre det dyrere at købe ejerbolig, hvilket vil presse priserne. Det betyder, at familiernes formuer i form af friværdi skrumper, og det vil få mange til at holde igen med forbruget. Et rentehop på tre procent vil derfor alt andet lige skære endnu mere af privatforbruget, end de direkte beregninger fra Dansk Erhverv viser.

Mira Lie Nielsen ved ikke, om finanskrisen og den megen uro om den danske økonomi langsomt vil få flere til at tage fastforrentede boliglån i stedet for de variabelt forrentede. Med en sådan manøvre vil man være sikret mod ubehagelige overraskelser i fremtiden.

»Det er svært at sige, men man kan godt forestille sig, at mange siger, at nu har de høstet gevinsten ved den lave ydelse på rentetilpasningslånene, så ved årsskiftet bytter de lånet ud med et fastforrentet,« siger Mira Lie Nielsen.

Vil have mere sikkerhed

Det er cheføkonom i BRF Kredit Ulrikke Ekelund er enig i.

»Selv om størstedelen af de nye lån er med varibel rente, har der hen over sommeren været en tendens til, at interessen for de fastforrentede lån er blevet større. Jeg tror, at den tendens vil fortsætte,« siger Ulrikke Ekelund.

Hun påpeger, at der helt givet vil være en gruppe, som gerne vil have sikkerheden ved de fastforrentede lån, men som venter, til renten begynder at stige, før de skifter.
»Udfordringen er her, at når først renterne begynder at stige, er det ikke givet, at det nuværende fire procent fastforrentede lån stadig er i spil. Måske er det snarere et lån med en højere rente,« siger Ulrikke Ekelund.