5. september 2010, 06:51 – opdateret 2. november 2010, 15:19

Trods sparepakke fra regeringen bugner det af penge på de danske families bankbøger både i år og til næste år. Skattelettelser og lav rente får danskernes rådighedsbeløb til at skyde i vejret.

Rådighedsbeløbet fortæller, hvor mange penge danskerne kan disponere over, når skatten er betalt. Og mere præcist får familierne i gennemsnit 15.000 kr. mere til forbrug til næste år. Den sum penge kommer oveni en stigning i rådighedsbeløbet i år på 30.000 kr. for de danske familier.

Det svarer til en fremgang i rådighedsbeløbet på 10,2 procent i år og 4,4 procent til næste år. Det er en historisk stor stigning danskernes rådighedsbløb, som vi skal helt tilbage til 80erne for at finde tilsvarende. Det viser beregninger, som Nordea har lavet på baggrund af tal fra Finansministeriet og Danmarks Statistik.

Det giver dog kun begrænsede effekter på den danske økonomi, fordi danskerne sparer op i stor stil. Uafhængige økonomiske eksperter råder danskerne til at bruge de ekstra penge til at få nedbragt dyr gæld.

Det er det mest sikre, fordi renterne med tiden igen begynder at stige, og de solide stigninger i rådighedsbeløbet ikke varer ved, påpeger eksperterne.

I tallene fra Nordea kan man se, at i år giver skattelettelserne og kraftigt faldende renter ligeledes et pænt bidrag til, at danskerne i år har ekstra penge til at købe god rødvin for. Til næste år er det primært den lave rente, der får rådighedsbeløbet til at vokse.

Omvendt er regeringens genopretningsplan, der blandt andet er med til at aflyse nogle nye skattelettelser, med til at mindske danskernes rådighedsbeløb med 0,4 procent til næste år.

Læs også: Nyt historisk lavpunkt for boligrenter

I beregningerne kan man også tage højde for de prisstigninger, som kommer, men selv når der korrigeres for inflationen, er der tale om en ganske kraftig stigning i pengene til forbrug.

»Pengene har allerede sat mere gang i dansk økonomi, men effekten er ikke helt så stor, som vi havde håbet på. Danskerne sætter fortsat meget til side til opsparing,« senioranalytiker i Nordea Jan Størup Nielsen, der mener, at den udvikling vil fortsætte.

»Så længe folk er bange for at miste deres job, vil langt de fleste vælge at garderer sig med øget opsparing. Vi forventer, at ledighedskurven først knækker endegyldigt i starten af 2011, og vi må derfor forvente, at husholdningerne fortsat vil spare meget op,« siger Jan Størup Nielsen, der understreger, at det højere rådighedsbeløb ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at danskerne også er blevet rigere.

Vores samlede formue afhænger nemlig i høj grad af udviklingen i boligpriserne og aktiekurserne.

Ses der på de samlede tal for alle danskere, så svarer det øgede rådighedsbeløb til, at de disponible indkomster stiger med 80 mia. kr. i år og med lige under 40 mia. kr. til næste år. Nordea spår, at det vil give anledning til en fremgang i privatforbruget på 3,2 procent i år efterfulgt af 2,2 procent til næste år.

Både økonomisk rådgiver hos Uvildige.dk Rune Wagenitz Sørensen og økonomisk rådgiver hos Kavaleriet Lærke Fleckenstein anbefaler danskerne at forsætte med opsparingen. Dels fordi at fra 2012 begynder rentefradraget at falde, og det vil være med til at give en mindre fremgang i rådighedsbeløbet.

Hertil kommer, at de tider på boligmarkedet, hvor priserne bare steg og steg, har været med til at gøre danskerne til et meget forgældet folkefærd. Det har ikke så stor betydning lige nu med den lave rente, men på et tidspunkt begynder renterne at stige igen. Og til den tid vil gælden stadig værre der.

Læs også: Spådom om lave renter i fem år

Rune Wagenitz Sørensen fremhæver, at i dag udgør boligejernes realkreditgæld omkring 75 procent af vores samlede produktion. For syv år siden var det tilsvarende tal kun på 60 procent.

»Derfor må boligejernes lønindtægter fremover umiddelbart i højere grad gå til at betale renter frem for at kunne forbruge, og det kan i sig selv holde boligpriser og samfundsøkonomien fast i en skruestik. Specielt når man ser på, at der ikke bliver betalt afdrag af omkring halvdelen af alle realkreditlån i dag. Ekstraordinære afdrag vil naturligvis ikke gavne samfundsøkonomien ligeså meget på kort sigt, men for den enkelte dansker kan det give stor mening,« siger Rune Wagenitz Sørensen.

Læs også: Her er din løn gennem hele livet

I lighed med Lærke Fleckenstein mener han ikke nødvendigvis, at danskere med afdragsfri realkreditlån skal begynde at afdrage på disse lån.

»Har man dyrere gæld, anbefaler vi først og fremmest, at der afdrages på disse. Derefter kan man spare op i frie midler, da disse midler senere kan bruges til at afdrage ekstraordinært på realkreditlån, indbetale på pension eller forbrug uden at låne,« siger Lærke Fleckenstein, der påpeger, at opsparing i frie midler kan ske på en konto eller i værdipapirer.

»Hvad man vælger afhænger af, hvornår vedkommende skal bruge pengene. Vi anbefaler, at penge, der skal bruges inden for de næste tre år, står kontant. Her handler det om at se sig omkring for at få den højeste rente. Er opsparingen med længere tidshorisont, kan det være en fordel at investere i værdipapirer. Her er det meget vigtigt, at man er fuldkommen klar over risikoen ved at investere og vælger herefter, siger Lærke Fleckenstein.