4. november 2008, 21:16 – opdateret 2. november 2010, 13:04

»Det er væsentligt, at boligejerne af variabelt forrentede realkreditlån er opmærksomme på risikoen for rentestigninger. Dels kan der komme en international rentestigning, dels kan Nationalbanken blive nødt til at sætte renten kraftigt op, hvis der opstår et spekulativt pres mod kronen.«

Sådan sagde daværende direktør for Danmarks Nationalbank, Bodil Nyboe Andersen, i starten af december 1999 på Finansrådets årsmøde.

Dengang var flexlån en ret ny låneform i Danmark, som kun udgjorde fem procent af realkredittens samlede udlån. I dag har tæt ved halvdelen af alle boliglån variable renter og ofte tilmed uden afdrag.

Men truslerne og advarslerne fra Danmarks Nationalbank om stigende renter, der er blevet gentaget stribevis af gange de senere år siden hen, har vist sig at være grundløse.

Er det rimeligt?

Boligejere med flexlån er således blevet hjulpet stort på det sidste, fordi der har været frygt for, at renten på deres lån ville stige pænt ved den forestående refinansiering. Det får nu flere eksperter til at sætte spørgsmålstegn ved det rimelige i dette.

»Boligejere med fastforrentede lån er helt til grin. De har betalt en præmie for at slippe for en risiko, som nu viser sig ikke at være reel,« siger professor i finansiering ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, Peter Løchte Jørgensen.

Konsekvensen kan være ødelæggende for den struktur, som har været gældende hidtil.

»Signalværdien af regeringens hjælpepakke kan få danskerne til at træffe beslutninger, som de ellers ikke havde taget, fordi incitamentsstrukturen er ødelagt. Folk, som har vurderet, at der er for stor risiko ved at optage et flexlån, må virkelig føle sig snydt,« siger Peter Løchte Jørgensen.

Dårlig opdragelse

Økonom hos BRFkredit, Mikkel Høegh, mener heller ikke, der er tale om nogen særlig god opdragelse af boligejerne, at man kommer med en stor hjælpepakke første gang, der er optræk til bare en lille smule af problemer for alle, som har flex- eller rentetilpasningslån.

»Men ingen kan vide, om der kommer hjælpe igen, hvis der opstår nye problemer om et år eller to. Det kan man slet ikke være sikker på, så fortsat må der siges at være en risiko ved rentetilpasningslån,« siger han.

En tikkende bombe

Forud for lanceringen af flexlån i 1997 sagde flere kritikere, at der var tale om en låneform, som udgjorde en tikkende bombe under hele samfundsøkonomien, fordi store rentestigninger kan sende tusindvis af boligejere ud i økonomisk uføre. Det blev dog afvist af andre med henvisning til, at Den Europæiske Centralbank stædigt ville holder inflationen nede omkring 2,0 procent, og renten derfor også ville forblive lav mange år fremover.

Alle var dog enig om, at renten godt kunne stige herhjemme, uden at den steg i euroområdet. Men det ville kræve, at dansk økonomi løb af sporet og blev ramt af en økonomisk krise, som så igen satte den danske krone under pres. Det krævede så også, at denne – tænkte – kronekrise og efterfølgende rentestigning, netop faldt på det tidspunkt af året, hvor de korte flex - og rentetilpasningslån fik nye renter. En situation, som de fleste anså for noget nær udelukket.

Men nu er renten steget herhjemme, ikke fordi dansk økonomi er i uføre, men fordi finanskrisen har sat både den danske krone og hele det finansielle system under pres, og så rykkes der ud med de helt store kanoner for at redde pensionsbranchen, siges det, men de helt store vindere er i første omgang de 250.000 flexlånere.