Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Nye bankregler koster hver dansker 4.000 kroner

EU-regler til regulering af banksektoren ventes at blive en stor udgift for hver eneste dansker.

Med udsigten til nye regler, der baserer sig på forslag fra den såkaldte Basel Komiteen, skal bankerne som minimum polstre sig med 50 milliarder kroner yderligere, skriver Berlingske Business.

Det vil gå så meget ud over lysten til at låne penge ud til private og virksomheder, at samfundsøkonomien skrumper med 20 milliarder kroner, hvilket vil gøre alle danskere 4.000 kroner fattigere, viser nye beregninger fra Finansrådet.

Samtidig vil EU-reglerne ifølge bankerne selv koste 40.000 arbejdspladser.

Bankerne opfordrer politikerne til at tænke sig godt om, før de svinger pisken over den finansielle sektor. Vicedirektør i Finansrådet Klaus Willerslev-Olsen kalder det »en ond spiral på et højst uheldigt tidspunkt«, hvor alle taler om at få gang i de økonomiske hjul.

Reglerne vil koste, men er nødvendige, siger økonomiminister Brian Mikkelsen til Business.dk.
 

 




Markedet lige nu