25. januar 2008, 20:58 – opdateret 2. november 2010, 12:55

Den ny arvelov skaber rødglødende computere hos landets mange advokater. Loven har for alvor sat gang i danskernes lyst til at få lave et testamente, og det skaber travlhed på advokatkontorerne.

Det er først og fremmest ægtepar, som lever med sammenbragte børn og par, som lever i et papirløst forhold, der tegner testamenter i stor stil. Sådan lyder budskabet fra en række familieadvokater, som Berlingske Business har talt med.

Den ny lov trådte i kraft 1. januar i år, og den stiller ægtefællen langt bedre ved dødsfald. Samtidig giver den danskerne langt bedre muligheder for at lave et testamente helt efter deres egne ønsker. Først og fremmest fordi tvangsarven til børn og andre livsarvinger sættes ned fra halvdelen af formuen og til kun en fjerdedel.

Det har fået et væld af danskere til at valfarte til deres advokat. Nogle for at lave et helt nyt testamente, men lige så mange for at sikre sig, at det testamente, de har fået lavet, tager højde for den nye lov.

»Samlet set er den nye lov meget bedre end den gamle, fordi den enkelte får mulighed for at flytte mere af formuen rundt. Udgangspunktet er, at folk gerne vil bestemme selv, når de dør. Men det kræver, at folk gør noget aktivt,« siger advokat hos Advodan i Horsens Anne Koch.

»Man kan sige, at alle som har et testamente skal få tjekket, om det er i orden. Og dem som ikke har et, skal få det lavet, siger Anne Koch.

Papirløse arver ikke

I lighed med advokat Ulrik Grønborg fra Advokaterne Sankt Knuds Torv påpeger hun specielt to typer familier, som bør bruge ekstra tid og penge på at få lavet et testamente.

1. Ægtepar, der lever med dine og mine børn. Uden et testamente kan fordelingen af arven mellem de sammenbragte børn blive meget forskellig. Uden et testamente er det børnene til den person, som levet længst, der får den største arv.

Det skyldes, at når den første ægtefælle dør, får børnene halvdelen af boet til deling. Den anden halvdel får ægtefællen. Men når hun dør, er det kun hendes børn, som får del i den sidste del af arven.

2. Ugifte samlevende. Uanset hvor mange år folk har levet sammen, så er der ingen arv til den efterladte, hvis der ikke er skrevet et testamente. Sådan var det med den gamle lov, og det er ikke blevet ændret. Til gengæld har papirløse fået bedre muligheder for at begunstige hinanden via et testamente.

»I det oprindelig lovforslag var det med, at papirløse også skulle arve. Men det er blevet lavet om. Det har desværre gjort, at der hos mange er opstået den misforståelse, at de ikke behøver at lave et testamente. Det er helt forkert,« siger Ulrik Grønborg.

»Ugifte kan som noget nyt lave et udvidet samlever­testamente. Hvis de ikke gør det, så arver de ikke hinanden. Det kan få meget ubehagelige økonomiske konsekvenser for den længstlevende i parret,« siger Ulrik Grønborg.

Må gå fra hus og hjem

Den nye arvelov er et digert værk, som blev vedtaget efter flere års forberedelse. Loven skal løse det problem, at en stor del af danskernes formuer ved arv hvert år ender i de forkerte lommer.

Den nu pensionerede professor ved Københavns Universitet Finn Taksøe-Jensen har i høj grad været med til at udforme den nye lov. Han oplyser, at det kun er folk, som ikke ejer over 600.000 kr., der kan spare turen hen til advokaten for at skrive et testamente. For den resterende del af danskerne er det ren gambling ikke at gøre det. I yderste konsenkvens kan det ende med, at ægtefællen eller samleveren må gå fra hus og hjem, fordi han eller hun er blevet tvunget til at aflevere en del af arven eller det hele til andre personer.

»Det vigtigste er at få løst kernesituationerne på en god måde og gå til en advokat. Før den nye love endte omkring halvdelen af arven herhjemme i forkerte lommer, hvis der ikke var testamenter. Og da der hvert år bliver arvet op mod 100 mia. kr. er det en del penge, som det drejer sig om,« siger Finn Taksøe-Jensen.

»Med den nye lov har vi fået reduceret det beløb, som havner hos de forkerte til under 30 procent, hvis der ikke er noget testamente. Hvis alle danskere, der har behov for et testamente, laver et sådan, kan man med den nye lov komme ned på, at det er under fem procent af arven, som kommer i de forkerte lommer,« siger Finn Taksøe-Jensen.