Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Krisen kradser også i lommepengene

Britiske børns ugentlige lommepengeniveau er faldet til det laveste i syv år, selv om forældrene kan notere sig en lønforhøjelse.

Når det regner på præsten, drypper det på degnen. Det gamle mundheld giver britiske børn sikkert ikke meget for i disse dage. For selv om briterne i gennemsnit har oplevet en lønstigning på 1,8 procent det seneste år, så har deres børn af den grund ikke fået flere lommepenge at rutte med, skriver Reuters.

Ifølge Halifax, som er en del af Lloyds Banking Group, er det gennemsnitlige lommepengeniveau om ugen nemlig faldet fra 6,24 pund i 2009 til 5,89 pund - eller godt 50 kroner om ugen - i 2010. Beløbet er det laveste siden 2003, da forældrene i gennemsnit betalte 5,79 pund om ugen.

Undersøgelsen viste desuden, at forældrene er mere fedtede over for deres døtre, når de uddeler lommepenge. Piger modtager nemlig i gennemsnit 5,70 pund mod drengenes 6,08 pund - en forskel på seks procent.

En tilsvarende dansk undersøgelse, som firmaet Synovate Vilstrup har udarbejdet for Nordea, viser, at danske unge mellem 15 og 17 år typisk har op mod 1.500 kroner om måneden til forbrug.

 




Markedet lige nu