5. maj 2008, 11:38 – opdateret 2. november 2010, 12:40

I forhold til samme kvartal sidste år er blankolån steget 23,4 procent. Blankolån er kontantlån uden købe- eller kontokort, hvor låneren ikke stiller sikkerhed.

Kredit til forbrugerne ydet via købe- og kontokort voksede derimod ikke i første kvartal i forhold til fjerde kvartal 2007. Ser man bort fra benzinselskaber, steg købe- og kontokort med 0,3 pct., mens benzinselskabernes kreditgivning på købe- og konto-kort faldt med 1,4 pct. til 1,5 mia. kr. Kredit mod sikkerhed forblev stort set uændret.

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik vælger forbrugerne således i stigende grad de dyrere blankolån.

Markedstrateg hos Saxo Bank, Christian Tegllund Blaabjerg mener, at det var ventet, at forbrugerkreditten, hvor der er sikkerhed bag lånene ikke voksede i første kvartal i forhold til fjerde kvartal 2007. Til gengæld kommer væksten i blankolån bag på ham.

”Det er overraskende, men samtidig et signal om, at vi formodentlig vil se flere banker stå på bremsen i forhold til udlån og derfor søger folk hen til låneudbydere, der ikke kræver sikkerhed, men til gengæld tager en markant højere rente,” siger Christian Tegllund Blaabjerg. Han mener, at tendensen peger mod, at forbrugerne går mod sværere tider.

”Uanset hvordan vi vender og drejer det, så er denne bevægelse i kreditgivningen et signal om, at festen for den danske forbruger er ved at være slut. Det stemmer godt overens med det fald i detailsalget vi så i sidste uge,” siger Christian Tegllund Blaabjerg.

Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank, mener, at væksten i blankolån skyldes, at forbruget den seneste tid er vokset hurtigere end indtægterne i husholdningerne, som derfor øger deres gæld. Forbrugslånene er et led i den udvikling, selv om banker og realkredit spiller en langt større rolle. Muligvis har forbrugslånene vundet lidt frem i takt med, at kreditkrisen har gjort det lidt det sværere at låne i banken. Man kan i hvert fald undre sig over, at de ofte meget dyre forbrugslån vokser så relativt meget, mener Las Olsen. Han er dog ikke bekymret for udviklingen.

”Selv om husholdningerne øger deres gæld for tiden, er der ikke grund til den store bekymring, når man ser på det store billede. Den gennemsnitlige dansker er meget velkonsolideret, ikke mindst takket være store friværdier. Det ændrer den seneste tids prisfald på boligmarkedet kun marginalt på,”

”Nye fald i boligpriserne og en stigning i arbejdsløsheden vil kunne få lidt flere gældsatte danskere ud i økonomiske problemer, men som det ser ud i dag, vil der ikke blive tale om større grupper,” siger Las Olsen.