Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Jyske Banks netbank får dumpekarakter

Silkeborg-banken får bundkarakter for sin netbank i en nordisk undersøgelse.

Jyske Bank får en hård medfart i en ny undersøgelse af nordiske netbanker, og det kan have negativ effekt for bankens i forvejen pressede omdømme, skriver epn.dk. Det er svenske Cybercom Group, der har kigget nærmere på fem af de største danske bankers
netbankløsninger, og den er baseret på brugernes mening om brugervenligheden, funktionerne samt hvad de syntes om bankens brand før og efter afprøvningen af systemerne.
Sydbank klarer sig bedst i Danmark i undersøgelsen, mens Jyske Bank klarer sig signifikant dårligere end alle andre. Det gælder også på nordisk plan.

I sammenligningen med de øvrige netbanker mener kun 11 pct., at Jyske Netbank er velorganiseret mod 29 pct. i gennemsnit for bankerne i undersøgelsen.

33 pct. mener, at Jyske Banks hjemmeside er uorganiseret. Kun 16 pct. i gennemsnit har denne negative opfattelse af de testede netbanker.

Jyske Netbank opleves desuden som den næstlangsomste hjemmeside, ligesom den også efterlader et ringe aftryk af bankens image i hovedet på kunderne.

Jyske Bank oplyser, at den er ved at udvikle en helt ny netbank, men at det varer nogle år, før den er helt klar.

 




Markedet lige nu