1. december 2009, 06:47 – opdateret 2. november 2010, 14:41

Ikke mindre end 40 milliarder kroner har IT-kriminelle ifølge Consumer Report 2009 stjålet fra forbrugere på nettet over de sidste 2 år. Og ifølge sikkerhedsvirksomheden McAfee, der sælger programmer til at beskytte sig mod internetkriminelle, er juletid også svindeltid på nettet.

”Kriminelle vil benytte sig af en lang række bedrag op til jul. December måned er en periode, hvor vores penge hænger løst, og vi er vilde med at shoppe på nettet. Derfor regner kriminelle på nettet med at det er lettere at franarre os vores penge med falske tilbud,” siger Michael Gøttsche, dansk landechef for McAfee, i en pressemeddelelse.

Blandt den snedige julesvindel nævner han for eksempel sæsonrelaterede web-sites, jule e-cards og meget overbevisende mails. Her er en liste med 12 julerelaterede bedrag:

Godgørende bidrag
I juletiden forsøger hackere og andre cyberkriminelle at sende e-mails, der umiddelbart ser ud til at komme fra velgørende organisationer. I virkeligheden lokker disse mails brugerne ind på falske sider, der skal narre donationer og kreditkortoplysninger fra giverne.

Falske fakturaer
I ferietiden sender kriminelle ofte falske fakturerer og rykkere ud under kendte navne som FedEx og UPS. De mailer forbrugere og efterspørger kreditkortoplysninger, så de kan tilbagebetale et restbeløb. Eller de lokker mailmodtageren til at åbne et browservindue, hvor modtageren skal udfylde en formular. Når først disse formularer er udfyldt, er brugerens oplysninger stjålet, eller der er installeret malware på computeren.

Sociale netværk
Den gemytlige årstid bruges også til at sende ”autentiske” venneinvitationer fra Facebook og andre sociale sites. Disse mails er ikke ægte, men også et setup, der skal franarre personlige oplysninger fra modtageren.

Farlige julehilsner
Vi modtager flere og flere julekort på internettet, de såkaldte e-cards. Disse kort er også blevet en fast del af forbrydernes værktøjskasse. Sidste jul florerede en orm maskeret som et Hallmark e-card, ligesom McDonald’s og Coca-Cola har været misbrugte navne. Man skal være meget forsigtig og helst undlade at åbne disse filer, hvis man ikke kender afsenderen.

Billige smykker
Et site med tilsyneladende gode tilbud om luksuriøse gaver som Cartier, Gucci og Tag Heuer har været et maskeret sted for kriminel aktivitet.

Åbne netværk
Pas på med at shoppe på åbne netværk eller hot spots, hvor hackere kan få adgang til aktiviteter og i værste tilfælde stjæle personlige oplysninger.

Farlige juletoner
Der kan lure kriminelle bag sites, der tilbyder juleringetoner eller andet indhold til mobilen eller computeren. Ved at downloade den slags indhold risikerer man at inficere sin computer med spyware eller andet malware. Hent kun fra kendte sites.

Farlige jobtilbud.
Med arbejdsløsheden inde på livet igen har internetkriminelle fået den ide at sende falske mails ud om ledige jobs eller vikarstillinger i juletiden – med opfordring om at udfylde en e-mailformular med personlige oplysninger blandt andet til at udbetale løn. Lad være med at udfylde den.

Falske auktioner
Bedragere på nettet bruger ofte auktionsites i julemåneden. Men hvis tilbuddene er for gode til at være sande, så kommer varen ofte aldrig frem.

Password-bedrag
Når aktiviteten på nettet stiger, så øges tyveri af passwords også. Tyve benytter billige værktøjer til at knække private personers passwords, og når der først er adgang til et eller flere passwords, risikerer du at få tømt din konto.

Bedrageriske bankmails
Cyberkriminelle forsøger at lokke forbrugerne til at videregive deres bankoplysning ved at benytte bank-mails, der ser troværdige ud. De beder om at bekræfte brugernavn og password under trusler om at kontoen kan blive spærret. Der kan også være tale om mails med tilbud om at låne penge. De personlige oplysninger man har givet, bliver efterfølgende solgt på det sorte marked.

Filer som gidsler
Hackere kan tage kontrol over folks computere ved at benytte flere af de overstående bedrag. Når de har kontrollen, kidnapper de virtuelt computeren ved at fjerne eller kryptere filer, så brugeren ikke har adgang til dem. De kriminelle vil derefter påkræve løsepenge, for at brugeren kan få fuld kontrol over sin computer.