Del : SMS
Berlingske Business

Islamisk boligfinansiering går uden om Danmark

25BUSMeena-130406.jpg
Meena Hussain og hendes mand solgte deres hus i Herlev og har nu købt et nyt i Taastrup, hvor de har råd til at bo uden at skulle betale renter.

I 2010 blev det første forsøg på muslimsk boligfinansiering underkendt i Danmark. Siden har det ikke været muligt for muslimer at få finansiering til deres huskøb uden at betale renter. I andre lande er islamisk finansiering i vækst. Mød Meena Hussain, der solgte huset for at slippe for at betale renter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Meena Hussain er uddannet biolog og arbejder som business analyst hos Novo Nordisk, mens hendes mand er læge. På mange måder en helt almindelig familie fra den øvre middelklasse med tre børn.

Men ikke helt alligevel. For mens hun på jobbet fokuserer på prognoser, tal og Excel, så er hun privat optaget af regnskabet med Gud. Meena og hendes mand tænker en del over, hvordan de kan leve som gode muslimer, og derfor fik renteforbuddet i Koranen dem til at skille sig af med huset. Det er nemlig ikke muligt at finde islamisk finansiering af boligkøb i Danmark i dag.

Internationalt er det ellers et marked i vækst. I 2014 kunne den engelske regering fremlægge tal, der får adrenalinen til at pumpe. Islamisk godkendte lån og investeringer nåede en værdi af 19 milliarder dollar fra muslimske investorer, låntagere og købere, som ønsker at overholde Koranens forbud om ikke at give eller modtage renter. England har over de seneste 30 år tilpasset lovgivningen og det finansielle marked, så islamisk bankvæsen i dag er en fuldt ud integreret del af den engelske finanssektor. Den udvikling er tilsyneladende forbigået politikere og fagfolk i Danmark, der ikke umiddelbart ser fidusen i det.

Islamisk finansiering er overordnet set stadig en lille del af den europæiske finansverden. Men området vokser. Muslimer efterspørger i stigende grad produkter, der tager højde for islams etiske principper. Det gælder både realkredit, investeringer og international handel. England er foregangsland, men i Danmark har banker, eksportører og politikere ikke helt endnu fået øjnene op for det voksende potentiale. Et enkelt forsøg på at etablere en islamisk bankvirksomhed blev hurtigt stoppet.

Gravsten
LÆS MERE : F1-lån i dødskamp

»Det er som at slå i en dyne, hvor de nordiske fjer bare ikke vil lette,« siger Per Sønderup, der sidder i sin direktørstol i Jutlander Bank og ærgrer sig. Han stod nemlig i spidsen for fire jyske bankers satsning, Amanah Kredit. Han var bestyrelsesformand, da de første islamisk godkendte lån i Danmark blev udbudt i foråret 2008. Kunderne strømmede til. Nu kunne danskere med muslimsk tro købe sig en bolig uden renter.

Glæden blev kort. De skøder, som Amanah Kredit forsøgte at tinglyse, blev i 2010 underkendt af Højesteret på grund af uafklarede ejerforhold. Siden har en tung dyne hvilet over islamisk godkendt finansiering i Danmark. Ifølge Per Sønderup er der et marked, og han forstår ikke, hvorfor Danmark ikke er hoppet med på bølgen.

»Det handler om vilje fra politikere,« siger Per Sønderup, der stadig får henvendelser fra kunder, der ønsker et islamisk godkendt lån til deres hus.

»Hvor svært kan det være? Jeg tror, det handler om, at man ikke vil,« tilføjer han.

Bankernes brancheorganisation, Finansrådet, er ikke helt afvisende, men lige nu er islamisk bankvirksomhed ikke en del af fremtidens produkter.

»Hvis man vil forsøge med et udlånsprodukt, hvor renten er erstattet med en gebyrstruktur, vurderes det ikke at ville være interessant for kunderne sådan som rammebetingelserne er i dag,« siger cheføkonom Niels Storm Stenbæk fra Finansrådet.

USA-ELECTION/TRUMP

Det ville det ellers være for fængselsimam Waseem Hussain og bror til Meena Hussain, der gerne ville købe et hus:

»Hvorfor tror du, jeg stadig bor i en almennyttig bolig i Tingbjerg,« spørger han.

Islamforsker Jesper Petersen, ekstern lektor i islam på Danish Institute for Studies Abroad (DIS), har fulgt debatten om islamisk finansiering. Ud fra sin forskning i europæisk islam fortæller han, at adskillige europæiske lande har tilpasset lovgivningen, så bankerne kan tilbyde lån, der er forenelige med islamisk lov.

Det har ført til vækst på boligmarkedet, i den private sektor og større eksport til Mellemøsten. Han vurderer, at en tilpasning af den danske lovgivning kunne have lignende effekt. Selv om ikke alle muslimer er religiøse, så ville mange gøre brug af de islamvenlige lån.

»Tilvalget af et rentefrit lån vil for mange muslimer være et lige så naturligt tilvalg som Ramadan-fasten eller at komme til fredagsbøn i ny og næ,« mener Jesper Petersen.

»Hvis der i supermarkedet ligger en pakke halalslagtet kylling og en pakke med konventionelt slagtet kylling, ja så vælger langt de fleste muslimer halal. På samme måde med huslånet,« tilføjer imam Waseem Hussain.

Erhvervsordfører Joachim B. Olsen (LA) siger, at hvis der er et marked for islamisk bankvirksomhed, så er han villig til at se på, om lovgivningen kan laves om.

»For mig handler det ikke om religion. Men vækst,« siger han.

Der bor ifølge lektor i tværkulturelle studier, Brian Arly Jacobsen, cirka 264.000 muslimer i Danmark. Og flere og flere anden- og tredjegenerations-indvandrere tager i dag længere uddannelser og kan se frem til lønninger, der muliggør huskøb.

mih

I England har skiftende regeringer over de seneste 30 år arbejdet for at integrere islamisk bankvæsen i den engelske finanssektor. For det muslimske marked er en betydelig spiller på verdensplan, og eksempelvis forventer også Italien, at værdierne af islamisk bankvirksomhed i 2015 når knap seks milliarder dollar. Også Tyskland, Frankrig, Irland og andre europæiske lande tilpasser i disse år deres lovgivning for at muliggøre islamisk finansiering. Den Europæiske Centralbank konkluderer i en rapport fra 2013 om islamisk bankvirksomhed, at de europæiske lande har gode muligheder for at få en endnu større bid af kagen. Det vokser globalt set hvert år.

Ifølge Jesper Petersen er ønsket om islamisk godkendte varer og ydelser stigende. Muslimske forbrugere er ligeså kritiske som alle andre. Vækstraterne for islamisk godkendte produkter er høje, og flere og flere vælger en islamisk bank og produkter, der produceres med respekt for Koranens etik.

Lån er en del af det, men der er konstant efterspørgsel på blandt andet halal-produkter, som ikke udelukkende dækker over fødevarer. Det er alle typer af ydelser, hvor virksomheden og dens produkter hele vejen igennem lever op til Koranens etik. Det kaldes halal-certificering.

I England er der ifølge en rapport fra 2014 fem banker, der udelukkende opererer efter islamiske standarder.

Hos Eksportkreditfonden (EKF) kender de godt til islamisk bankvirksomhed, men man har ifølge vicedirektør Christian Øl-gaard kun haft meget få henvendelser om den slags finansiering.

»Vi har haft enkelte forespørgsler, men endnu ingen der er endt med en konkret forretning. Kommer der nye henvendelser, vil vi naturligvis se på sagen og forsøge at finde en løsning, som kan hjælpe den danske eksportør,« siger han.

Men den store gruppe af almindelige borgere med muslimsk tro mangler en fælles stemme, der kan trænge igennem og fortælle bankverdenen og politikerne, at islamisk bankvirksomhed er et ønske for mange.

q

»Lad os da selv tjene på den stigende efterspørgsmål på islamisk finansiering og produkter. Det er da sjovere, at væksten sker i Tingbjerg end i London og Qatar,« siger Waseem Hussain.

Det var tilbage i november 2013, at Menaa Hussains farvel til det traditionelle danske banksystem begyndte. En aften satte hun sig til rette i sofaen for at lytte til en oversættelse og fortolkning af Koranen på lydbånd. Det havde hun gjort så mange gange før. Men denne aften skete der noget.

Fra Koranens 2. Surat (kapitel, red.) hørte hun, at hvis man betaler eller modtager renter, er det, som at man har erklæret krig mod Gud og profeten Muhammed. Sætningen var ikke ny for hende, men denne aften gik det op for hende, at hun stod ved en skillevej. Meena fortæller, at renter for en muslim er en ligeså alvorlig synd som at slå ihjel og sætte andre guder på samme niveau som Allah.

»På et tidspunkt tyngede det mig bare så meget. Så er der andre påbud, som jeg desværre ikke underkaster med samme alvor, men det med renterne gør.«

Huset blev sat til salg, og familien indstillede sig på at leje et hus. Men overskuddet fra huset i Herlev og en sum penge fra familien gjorde det muligt for dem at købe et nyt hus i Taastrup. Her trives de – uden renter.  Meena Hussain forstår godt, at det for nogen kan lyde lidt underligt, at man sælger sit hus på grund af renteforbuddet i Koranen. Og så alligevel ikke.

»Hvis et islamisk godkendt lån uden renter var muligt i Danmark, var vi blevet i Herlev og flere i vores situation ville være i stand til at købe et hus. Jeg håber, at politikerne indser, at det hverken er farligt eller underligt, det er bare en anden måde at finansiere sit hus på,« siger Meena Hussain.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere