Går arven til kreditorerne, eller kan man sikre børnene i stedet?
11. februar 2010, 12:43 – opdateret 2. november 2010, 23:12
? Jeg er gift med en ludoman. Jeg har fået lavet særeje for vores ejerlejlighed, så jeg ikke risikerer, at den spilles op.
Men hvad sker der, når jeg dør? Arver ægtefællen lejligheden, eller går lejligheden videre i arverækkefølgen - til børnene?
Med venlig hilsen P
! Jeg forstår det sådan, at din mand har en dårlig økonomi, og at den arv, han vil få, kommer til at gå direkte til hans kreditorer. Hvis du dør før din mand, så vil han arve dig. Hvis I ikke har oprettet testamente, vil han arve halvdelen af det, der falder i arv efter dig og børnene den anden halvdel. Hans kreditorer vil så kunne tage arven, før han selv får noget.
Din mand har mulighed for at give afkald på arv efter dig. Gør han det, arver han ingenting. Afkaldet kan gives til fordel for jeres børn, og man kan måske tænke sig, at børnene i den situation vil forstå at tage sig af deres far for den arv, de har modtaget – i hvert fald for den del, der uden afkald ville være gået til faderen. Det er ikke noget, du kan regulere, men børnene kan hjælpe deres far, hvis de vil.
Han kan leve af renter
Du har også mulighed for at tilgodese din mand i aftalt omfang med en rentenydelsesret. Det er en bestemmelse om, at din man får retten til renterne af en bestemt kapital, men ikke selve kapitalen.
Dermed får han mulighed for at leve af renterne, som han kan tage ud og bruge, uden at kreditorerne når at sætte sig på dem. Du bør derfor sammen med din mand og jeres advokat drøfte, hvordan I vil lave et testamente, herunder bestemmelse om afkald på arv og måske bestemmelse om en kombination med en rentenydelsesret.
Mens I lever sammen, hæfter du ikke over for din mands kreditorer, heller ikke for den del af jeres ejendele, der er almindeligt formuefællesskab. I ægteskabet gælder særråden og særhæften, så din mand hæfter alene for sin egen gæld. Der er dog visse undtagelser, i praksis er den væsentligste en hæftelse over for mandens ubetalte skatter. Denne hæftelse er subsidiær og gælder kun, så længe ægteskabet består, og I bor sammen.
Du hæfter kun for de restskatter, som opstår i vielsesåret eller senere, og din hæftelse ophører automatisk ved en ophævelse af samlivet. Du kan ikke gardere dig mod den fælles hæftelse for skat ved at etablere særeje af den ene eller den anden art. Du hæfter med alt, hvad du ejer, for din ægtefælles restskat, men din hæftelse gælder dog kun, hvis skattevæsenet ikke har kunnet få beløbet hos din mand. Skattevæsenet kan også modregne din ægtefælles restskat i din overskydende skat, hvis der kunne gøres udlæg for restskatten i dine ejendele.
Vælg det rigtige særeje
Hvis du har fælleseje ved siden af det beskrevne særeje, bør du overveje at ændre dette til såkaldt kombinationssæreje eller fuldstændigt særeje. Du må endelig ikke vælge den form, der hedder skilsmissesæreje.
Hvis du som fælleseje for eksempel har værdier for nette 1 million kroner, og din mand dør før dig, så ophører formuefællesskabet. Det betyder, at du kommer til at aflevere halvdelen af den formuefællesskabsformue til din mands kreditorer. Det gælder ikke, hvis særejet enten er kombinationssæreje, som bliver dit fuldstændige særeje, hvis manden dør først, eller hvis det er fuldstændigt særeje i alle tilfælde.
Husk, at særeje skal etableres ved ægtepagt, der skal tinglyses. Der findes mange forskellige slags særeje, så det bør du drøfte med din advokat.
Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H) og mediator, www.ForumAdvokater.dk




























































