30. september 2009, 17:03 – opdateret 2. november 2010, 14:31

Pengeinstitutankenævnet viser ingen nåde for banker, der har solgt de komplicerede ScandiNotes III-obligationer til private kunder. Denne gang er det Ringkjøbing Landbobank og Sparekassen Kronjylland, som må ryste op med en erstatning til de tabsramte kunder.

Ringkjøbing Landbobank har tabt to nye sager om obligationerne. I den ene har kunden købt ScandiNotes i to omgange, men ændret sin risikoprofil fra lav til middel i den mellemliggende periode.

Det er et enigt ankenævn, som afgør, at kunden skal have pengene tilbage fra det første køb. Derimod vinder kunden kun med stemmerne tre-to i sagen om det andet køb, fordi bankernes egne repræsentanter i ankenævnet stemmer imod en erstatning og argumenterer med, at risikoprofilen er ændret.

Den anden sag med Landbobanken er et pensioneret ægtepar, som har omlagt deres realkreditlån og bedt banken investere overskuddet med en tidshorisont på fem år og en lav risikoprofil.

Banken har i juni 2009 frivilligt tilbagekøbt obligationerne til kurs 54,5, men kunden får medhold i, at kursen i stedet skal være anskaffelseskursen på 87,6.

"Ringkjøbing Landbobank skal inden fire uger til klagerne betale 148.950 kroner," lyder ankenævnets konklusion.

I modsætning til sagerne med Ringkjøbing Landbobank, så handler Sparekassen Kronjyllands sag ikke om de såkaldte junior-obligationer i Scandinotes-serien, men om mezzanine-obligationerne, som burde være lidt mere sikre.

Der er her tale om et ægtepar, som havde stående et ”større kontantbeløb” på en konto i sparekassen. På opfordring fra sparekassens rådgiver investerede ægteparret en del af beløbet – nærmere bestemt 450.000 kroner - i Scandinotes III Mezzanine, selv om de havde anført, at de både gik med livrem og seler.

Sparekassen Kronjylland forklarer, at den selv troede, at obligationerne var sikre, og derfor mener den ikke, at den har begået en fejl, men den køber

Pengeinstitutankenævnet ikke. Med stemmerne tre-to vinder ægteparret sagen.
ScandiNotes er en ganske teknisk og en meget speget affære. Det er obligationer, som er delt i tre trancher, afhængig af, hvor sikre de er. Den mindst sikre er junior-obligationerne, som til gengæld giver en høj rente. Herefter følger mezzanin-obligationerne, og senior-obligationerne, hvor de sidste er de mest sikre, men også dem med den laveste rente.

Obligationerne er udstedt af HSH Nordbank på vegne af en 22 banker, som brugte dem til at skaffe kapital. Når bankerne ikke kan tilbagebetale deres lån, så er det i første omgang ejerne af junior-obligationerne, som ikke får deres penge. Herefter mezzanin-ejerne og til sidst senior-ejerne.

Blandt bankerne, som har deltaget i udstedelsen er både EBH Bank, Roskilde Bank og Fionia Bank. Med krakket i Roskilde Bank og EBH Bank stod det klart, at junior-obligationerne ville give tab, og da Fionia kom til faldt også mezzanin-obligationerne.
Egentlig er obligationerne gode nok. Problemet er, at der direkte står i materialet bag dem, at der er tale om sofistikerede papirer, og derfor burde bankerne slet ikke have solgt dem til private.

Flere ejere af junior-obligationer har tidligere vundet sager i Pengeinstitutankenævnet, men der er også banker, som frivilligt har tilbagekøbt papirerne.