Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Garantiobligationer kan være værdiløse

Flere end 200.000 danskere, der troede de havde sikret sig mod tab med garantiobligationer, risikerer at stå med en værdiløs garanti.

Garantierne er nemlig tegnet af banker som konkursramte Lehman Brothers og andre truede banker. Forbrugerrådet kræver øjeblikkeligt indgreb. Det skriver Jyllands-Posten.

 

»De strukturerede produkter smuldrer nærmest i deres konstruktion. Først har Nationalbanken sagt, at de ikke gav specielt gunstigt afkast. Nu viser det sig, at garantien ikke er nogen garanti. Det er ikke rimeligt mod investorerne,« siger Carsten Holdum, økonom i Forbrugerrådet til avisen.

Saxo Bank har solgt for ca. 30 mio. kr. strukturerede produkter med Lehman Brothers som garanti.

»Der er en risiko for at miste alt. Selskabet bag garantien kan gå ned. Investor skal være særlig opmærksom, hvis der er købt flere forskellige produkter udstedt og garanteret af samme selskab. Så har man større risiko end ventet,« siger Jacob Wester, wealth management-chef i Saxo Bank til avisen.

Forbrugerrådet tager nu kontakt til Finansrådet for at få ændret markedsføringen af strukturerede produkter.

 




Markedet lige nu