En typisk dansker over 18 har næsten én million kroner i formue, hvis alle former for opsparing inklusiv pensionspenge tælles sammen, og al gæld trækkes fra, viser ny analyse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet.
27. august 2010, 20:20 – opdateret 2. november 2010, 15:19
Danskerne har enorme formuer og penge gemt på kistebunden – nærmest som aldrig før. Det gælder, selv om finanskrisen har raset i nu snart to år og har skabt usikkerhed og kæmpe op- og nedture på aktiemarkedet.
Det er Økonomi- og Erhvervsministeriet, som har talt danskerens samlede formue op.
Det er alle former for friværdier i boliger, penge på pensionsordninger og bankbøger med videre, der er lagt sammen. Det summer sig til voldsomme 6.775 milliarder kroner. Gælden især i boliger er omvendt på 2.620 milliarder. Så facit er, at danskerne er god for en nettoformue på imponerende 4.155 milliarder kroner.
Det er næsten én million kroner per voksen dansker. Trækkes de store pensionsformuer ud af optællingen, har en typisk dansker over 18 år hele 500.000 kroner som privat opsparing, viser optællingen.
Tallene rækker frem til og med 2008, men siden da har aktierne stort set genvundet det tabte fra finanskrisens start. Renten er også faldet stort, hvilket har givet mange med penge placeret i obligationer store gevinster. Ligeledes er boligpriserne steget lidt på det sidste, især omkring København, sådan at boligformuen er på nogenlunde samme niveau som for to år siden, mens pensionsformuen er vokset pænt takket være store indskud de senere år.
Følger økonomien
Hvor meget, danskerne sparer op og gemmer af penge til fremtiden, afhænger af, hvordan det går med dansk økonomi. Er tiderne gode, så ledigheden falder, lønningerne stiger, og optimismen bobler, bruger danskerne mere, end de tjener, og låner stort.
Når økonomien omvendt strammer til, usikkerheden vokser, og ledigheden skyder i vejret, sparer danskerne stort op.
At det går på denne måde, er der mange eksempler på tilbage i tid. Eksempelvis steg forbruget stort, da konservative Poul Schlüter blev statsminister i 1982 og skabte stor optimisme, mens det »gik ufatteligt godt«. Omvendt steg opsparingen lige så kraftigt i kølvandet på den kartoffelkur fra 1986, som gjorde det væsentligt dyrere at låne til forbrug.
I nyere tid gik opsparingen nærmest lodret ned, da boligfesten fra 2004-2006 var på sit højeste, mens finanskrisen og den panik, som blev set især i 2008 og 2009, fik danskerne til at gemme mange flere penge til fremtiden.
Fradrag giver stødpude
For at lokke danskerne til at spare op og få råd til at øge de offentlige udgifter, er skatteværdien af rentefradraget sat ned ad flere omgange. Værdien af rentefradraget er barberet ned fra 60 procent i midten af 1980erne til 33 procent i dag. Med Forårspakken bliver rentefradraget sænket yderligere til 25 procent frem mod 2019 for renteudgifter ud over 100.000 kroner for ægtepar og 50.000 kroner for enlige. Det dæmper lysten til at stifte gæld og kan medvirke til, at boligejerne er bedre polstret med økonomiske stødpuder, hvis priserne skulle falde stort fremover.
