Man skal have en vis formue for at blive private banking-kunde i bankerne, men det behøver såmænd ikke være mere end et par millioner kroner.
5. februar 2010, 06:44 – opdateret 2. november 2010, 14:48
Under krisen er der blevet flere kunder i bankernes private banking-afdelinger. Det afgørende er, at den samlede økonomi er så kompleks, at det giver mening at få private banking-ydelser. Det gør det typisk, når formuen når en vis grænse, eller når indkomstforholdene er lidt specielle, for eksempel når der indgår en virksomhed.
På Danske Banks private banking-hjemmeside kan man via et spørgeskema få en umiddelbar vurdering af, om man kan have fordel af en private banking-aftale.
Afdelingsdirektør Anne Buchardt fra Danske Bank Private Banking understreger, at banken ikke har en fast grænse for, hvem der kan blive kunde i afdelingen.
”Det afgørende er, at der er tale om en kompleks økonomi, og det kan enten være en høj løn eller en formue af en vis størrelse. Er der en virksomhed med i økonomien, så betyder samspillet med den private økonomi typisk, at kunden med fordel kan være private banking-kunde,” siger hun.
Hans Henrik Klestrup, der er leder af Nordeas private banking-afdeling, mener, private banking rummer tre elementer:
1. Strategisk rådgivning. ”Det er her de langsigtede mål og ønsker opstilles,” siger han. Det drejer sig om den juridiske organisering af formuen. Herudover overvejelser om generationsskifte, arv og skat og pension.
2. Forvaltning af den likvide formue. Her skal der i samarbejde med kunden opstilles risikotolerancer.
3. Løbende bankydelser. Det omfatter konti og kreditter og de tilhørende kreditkort.
Hans Henrik Klestrup påpeger, at det kræver betydelige kompetencer at kunne stille op på alle områderne.
Læs også: Hvad koster private banking?
