Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

De rige frygter bankkrak

Velhavende danskere er nervøse for deres velpolstrede bankkonti, når bankpakken udløber til oktober.

Rige danskere er bange for at miste deres indestående i banker, der går konkurs, når regeringens støttepakke til bankerne udløber til oktober.

Derfor vælger mange at fordele deres formuer over flere banker for at sikre dem bedst muligt, skriver Jyllands-Posten.

"Folk er fuldstændig hysteriske med deres indlån. Jeg får tre henvendelser om indskydergarantien hver dag. Danskere med store formuer er bange for, hvad der kommer til at ske, når bankpakke I udløber den 1. oktober," siger partner i Mybanker Elisabeth Arendt til Jyllands-Posten.

Indskydergarantifonden dækker frem til den 30. september i år formuer på bankkonti på op til 375.000 kr. Men i kraft af bankpakkens garantiordninger er dækningen i realiteten ubegrænset - men altså kun frem til udgangen af september.

Til gengæld træder indskyderdækning af op til 750.000 kr. i kraft, når bankpakken udløber. Så det er altså kun danskere med ganske velpolstrede bankkonti, der risikerer at miste noget ved at bankkrak.

 




Markedet lige nu