Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Danskerne kaster sig over SP

Det kan kun gå for langsomt, synes mange at tænke om udbetalingen af SP-opsparingerne.

Mange danskere flår deres SP-penge ud af ATP lige så hurtigt, de kan nå at sætte deres underskrift på den blanket, som ATP i disse dage sender ud til 2,8 millioner danskere.

Allerede inden alle har modtaget brevet, har en halv million af os returneret SP-brevet til ATP for at få pengene udbetalt så hurtigt som muligt.

Det svarer en tredjedel af dem, der har modtaget udbetalingsbrevet, erfarer TV 2 Finans.

"Det, vi virkelig vil bestræbe os på, er at så mange som muligt får pengene ud i løbet af juni måned af de, der sender ind her med det samme", siger direktør i ATP Bjarne Graven, der selv lader sine SP-penge stå.

Tallene tyder på, at ATP kommer til at udbetale 7-8 milliarder kroner, og det er ifølge ATP selv især hos børnefamilierne, at pengene lander på et tørt sted.

Ifølge en undersøgelse, som ATP har fået lavet, stiger lysten til at hæve pengene i takt med antallet af børn i husstanden. Hvis der er mindst fire børn i familien, så vil næsten 8 ud af 10 have deres SP-penge nu. Og pengene skal ikke samle støv, viser undersøgelsen.

"Vi ser i undersøgelsen, at pengene især vil blive brugt til særligt forbrug og ferie. At de fleste store børnefamilier svarer, at de vil hæve til forbrug, indikerer, at pengene især her er meget velkomne," siger Ellen Dalsgaard Zdravkovic, kundechef for SP i ATP ifølge Ritzau.

Blandt husstande uden hjemmeboende børn vil kun halvdelen hæve deres SP.

 




Markedet lige nu